Det viser tal fra Danmarks Statistik, som har opgjort stigningen i forbruger- og nettoprisindekset over det seneste år til 0,6 procent.
Det er en smule højere end i oktober, hvor tallet hed 0,1 procent.
Stigningen var dog ventet og skyldes hovedsageligt de store prisudsving på gas og elektricitet sidste efterår.
Det forklarer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.
- I oktober blev inflationen trukket kraftigt ned, da vi sammenlignede med de skyhøje energipriser fra 2022. Vi sammenligner ikke længere med lige så høje energipriser og derfor stiger inflationen.
- Vi vil se lignende tendenser i de kommende måneder. Inflationen vil stige over det næste halve års tid, siger han.
Den såkaldte kerneinflation, hvor energi- og råvarepriser trækkes ud af regnestykket, faldt med 0,3 procentpoint til 3,0 procent i november.
- Det afspejler helt grundlæggende, at inflationspresset i økonomien ikke er accelereret yderligere hen over efteråret. Det er naturligvis rigtig positivt og giver et lille håb om at inflationen ikke igen tiltager mærkbart i løbet af 2024, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.
Uanset, hvordan udviklingen går, ændrer det dog ikke ved, at det meste er blevet markant dyrere det seneste år.
- Priserne er stadig noget højere, end vi har været vant til. For eksempel er fødevarepriserne knap 20 procent højere, end de var for bare to år siden. Det kan stadig mærkes rundt omkring i familierne, siger Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
/ritzau/
