Andre nyheder

tor, 21 mar 2024

af Mikkel Preisler

June Belli er død - 75 år

June Belli under Peter Bellis begravelse i sommer. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix June Belli under Peter Bellis begravelse i sommer. (Arkivfoto).

Sangeren og entertaineren Peter Bellis enke, June Belli, er død.

Det skriver hans pladeselskab, Target Group, i et opslag på Facebook torsdag middag.

Hun blev 75 år gammel.

- Det er med stor sorg, vi må meddele, at vores elskede mor, mami og svigermor June Belli er gået bort, skriver familien i en udtalelse.

- June sov stille ind derhjemme onsdag den 20. marts.

Ifølge pladeselskabet ønsker familien ro til at bearbejde tabet.

I mere end 50 år var han gift med June Belli. De to fik tre børn sammen.

De mødtes første gang i 1965 ved et gøglerbal i Løgumkloster. To år senere blev de gift.

Peter Belli har siden fortalt, at hans liv kunne have taget en helt anden drejning uden hende.

- June kom på det rigtige tidspunkt, for jeg var en vildbasse i starten – jeg kom fra røv og nøgler for at sige det rent ud – og havde pludselig alt og var en stjerne, sagde han til Politiken i 2013.

I et portræt af sangeren, som TV 2 lavede i 2016, fortalte Peter Belli, at der var flere hindringer på vejen, inden han vandt sin udkårne.

Særligt svigermoren Corinta skulle overbevises om hans intentioner.

- Der gik ikke så forfærdelig lang tid, så fik jeg at vide, at jeg gerne måtte sige "mama". Hun blev mere end en slags mor. Hun var fantastisk, sagde han om svigermoren i portrættet.

- Jeg var meget forelsket i den måde, hun behandlede mennesker på. Jeg synes også, hun var så fantastisk over for June og mig. Som høvding. Hun var jo høvding, lød det videre.

Det er knap et år siden, at Peter Belli døde. Det skete i sommer, ti dage før hans 80-års fødselsdag.

Sangeren havde på daværende tidspunkt været syg i en længere periode.

Peter Belli var aktuel på den danske musikscene i mere end fem årtier, og han nåede at udgive 40 album undervejs.

Han var stemmen bag sange som "Teddybjørn", "Bliv Væk Fra Vores Kvarter" og "Ulven Peter".

Da han trådte frem på musikscenen, var Peter Belli en af dansk rocks pionerer. Her skilte han sig ud med sit lange hår og markante stemme.

Som 16-årig debuterede Belli som sanger, og efter fem år med forskellige bands blev han forsanger for Les Rivals, der fik fast tilknytning til Bakken.

Som dansk rockmusiker levede han det et rockstjerneliv, og bandet varmede blandt andet op for The Kinks og The Rolling Stones.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Skræmmende ord fra Musk: Det er en revolution Musk afviser kritik af hans arbejde for DOGE Læs mere
2026 GMC Sierra EV får nye varianter og lavere startpris GMC udvider sortimentet af sin elektriske pickup med nye varianter, lavere prise... Læs mere
Undersøgelse: tilliden til Tesla styrtdykker – To ud af tre amerikanere vil ikke eje en Tesla En ny måling viser, at hele 67 procent af amerikanerne ikke vil eje eller lease... Læs mere
Kong Charles rydder kortvarigt kalenderen op grund af kræft Kong Charles oplever mindre birkvinger med hans behandling : Kalender ryddes for... Læs mere
25 procent told rammer hele bilmarkedet: Her bygges bilerne 25 procents told på alle importerede biler til USA sender chokbølger gennem bi... Læs mere