Andre nyheder

tor, 20 jun 2024

Jysk rouladeproducent leverer trecifret millionoverskud

Citronmånen er en klassiker på et dansk kaffebord, men også i udlandet har de fået appetit på kager fra Dan Cake. (Arkivfoto).
Mette Mørk/Ritzau Scanpix Citronmånen er en klassiker på et dansk kaffebord, men også i udlandet har de fået appetit på kager fra Dan Cake. (Arkivfoto).

Det er ikke kun herhjemme, at der er bud efter Dan Cakes citronmåner og roulader.

Også udlandet har fået smag for bagværket fra kagefabrikken i Give, og det kan ses i regnskabet for 2023.

Det viser et rekordoverskud på 166 millioner kroner, hvilket er 71 millioner kroner bedre end året forinden.

Det voksende overskud skyldes ifølge ledelsesberetningen blandt andet, at der er sket en positiv udvikling i eksporten og i de udenlandske datterselskaber.

Omsætningen er i årets løb vokset med 16 procent til næsten 1,7 milliarder kroner.

Dan Cake har datterselskaber i Polen og Tyskland, og det primære marked er Nord- og Østeuropa.

Virksomheden er en af hjørnestenene i Givesco-koncernen, der omfatter mere end 50 selskaber, der hovedsageligt producerer fødevarer.

Blandt dem finder man Carletti, Jakobsens Bakery og OK Snacks, men også industrikoncernen Schouw & Co.

Dan Cakes omsætning udgør omkring 40 procent af den samlede omsætning i Givesco.

Hvad angår 2024, er der på nuværende tidspunkt ikke udsigt til et nyt rekordoverskud.

Ledelsen skriver i regnskabet, at den forventer et resultat på mellem 120 og 130 millioner kroner for indeværende regnskabsår.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere