Andre nyheder

fre, 15 sep 2023

Jysk sætter rekord med ny milliardomsætning

Det viser en pressemeddelelse torsdag morgen.

Dermed er kæden kommet flot igennem et år, som har været præget af globale udfordringer, herunder inflation og øgede omkostninger.

- Det globale detailmarked står stadig over for betydelige udfordringer, hvor forbrugertilliden og købekraften er lav, siger Rami Jensen, der er administrerende direktør for kæden.

- Men Jysk er kendt for produkter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, og det afspejler sig i vores resultater og det faktum, at kunderne fortsat vælger at handle i vores butikker.

Kæden har mere end 3300 butikker fordelt i 48 lande.

Selv eksterne faktorer har været med til at udfordre Jysk, har der været plads til at udvide butiksnettet. Det gælder særligt i Europa.

I løbet af det skæve regnskabsår blev der åbnet 135 nye butikker alene i Europa.

Derudover åbnede Jysk sine to første butikker i Tyrkiet.

- Vækst er en del af vores DNA, og det viser vores resultater, udvidelser og butiksaktiviteter for regnskabsåret 2022/23 tydeligt, siger direktør Rami Jensen i meddelelsen.

- I det seneste regnskabsår nåede vi også en vigtig milepæl, idet over to tredjedele af vores butikker er blevet moderniseret med vores succesfulde 3.0-butikskoncept, og vi har ingen planer om at sænke farten for udrulninger i de kommende år.

I torsdagens udmelding opgøres udelukkende kædens omsætning for regnskabsåret.

Derfor er det ikke muligt at få oplyst, hvordan indtjeningen har udviklet sig i perioden.

Det vil første være muligt, når Jysk offentliggør sin endelige årsrapport den 30. november.

Grundlæggeren af Jysk, Lars Larsen, åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger kæden i alt 30.000 medarbejdere på verdensplan.

Kæden er en del af det familieejede Lars Larsen Group.

/ritzau/

Andre læser også

Telia Danmark bliver til Norlys Mobil næste år Mobilkunder hos Telia Danmark vil fremover se et nyt navn øverst i displayet. N... Læs mere
Moderaterne tabte armlægning i regeringen om lukkede regioner Fire regioner består trods Moderaternes valgprogram om at lukke regionerne. Par... Læs mere
Regioner om sundhedsråd: Afgørende at de bliver effektive Regeringen foreslår nye sundhedsråd. De skal være effektive, mener regionerne... Læs mere
Danske Bank indgår millionforlig i fransk udløber af hvidvasksag Estisk hvidvasksag har allerede kostet Danske Bank over 15 milliarder kroner. Nu... Læs mere
Klimarådet ser ikke et nyt vindeventyr lige om hjørnet Skal vi være førende på andre klimateknologier end vindmøller, kræver det i... Læs mere