Når 2053 personer tirsdag ventes at få tildelt dansk statsborgerskab af et flertal i Folketinget, vil De Konservative nok engang ikke stemme ja til lovforslaget om at udvide gruppen af personer med dansk pas.
Det er på trods af, at partiet er med i den aftalekreds af partier, der har været med til at lave reglerne, for hvilke kriterier der skal opfyldes for at få det rødbedefarvede pas.
Nu har udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) fået nok.
Han betragter derfor De Konservative som meldt ud af aftalekredsen, hvis partiet, som det har gjort de seneste år, igen stemmer gult, hvilket vil sige hverken for eller imod.
Det går ikke at have et parti i aftalekredsen, der tæller regeringspartierne samt Liberal Alliance og De Konservative, som ikke stemmer for lovforslaget, mener ministeren.
- Problemet er, at vi har en aftale, som går ud på at lave reglerne for, hvornår man på objektive vilkår kan få statsborgerskab. Det er uansvarligt ikke at ville stemme de statsborgerskaber igennem, siger Dybvad Bek.
- Hvis man ikke stemmer for lovforslaget, giver det ikke mening at sidde i aftalekredsen, siger han.
Det er ikke første gang, at De Konservative hverken stemmer for eller imod. Første gang var i 2020. Dengang lød kritikken fra De Konservative, at lovforslaget indeholdt "et antal personer" med en fængselsdom i bagagen.
I 2021 blev der indgået en ny aftale, hvor reglerne for at få dansk statsborgerskab - også kendt som indfødsret - blev strammet. Konkret blev reglerne strammet, så personer, der er idømt en betinget eller ubetinget dom, er udelukket fra at få dansk statsborgerskab.
De Konservative stemmer dog fortsat gult, da partiet mener, at der fortsat er personer, der får tildelt det danske statsborgerskab, men som ifølge De Konservative ikke burde få det.
Forudsætningerne for aftalen er ikke overholdt, mener partiets formand, Mona Juul.
- Vi kan ikke være helt sikre på, at der ikke er kriminelle, der får et statsborgerskab i morgen (tirsdag, red.). Det er det, vi påpeger ved at stemme gult, siger Mona Juul.
Dybvad Bek afviser, at sagsbehandlingen ikke foregår, som det er aftalt, at den skal.
- Intet tyder på, at de personer, som er på dette lovforslag, ikke skulle leve op til de krav, der er stillet. Der er ikke nogen fejl i vores sagsbehandling, siger ministeren.
Han erkender, at der før er sket fejl. Men der er ifølge ministeren blevet handlet på dem og rettet op.
Sidste år kom det eksempelvis frem, at der siden januar 2021 ikke var lavet et ekstra tjek af, om de personer, der har fået dansk statsborgerskab, har begået kriminalitet forud for ansøgningen om statsborgerskab. Det har ministeren efterfølgende beklaget. Og han har kritiseret Indfødsretskontoret, som står for kontrollen.
De Konservative mener dog, at der er der skal kontrolleres mere grundigt, om ansøgerne på lovforslagene lever op til de krav, der er lavet. Eksempelvis om beskæftigelseskrav og krav om ikke at have begået kriminalitet.
Mona Juul siger, at det fortsat giver god mening for De Konservative at være med i aftalekredsen.
Kilde: /ritzau/
