Andre nyheder

man, 25 sep 2023

Lego møder modstand i forsøget på at udskifte klods-plastik

Det bekræfter Legos administrerende direktør, Niels Christiansen, over for det internationale finansmedie Financial Times. Ifølge direktøren kan det ikke lade sig gøre at bruge RPET som erstatning for den ABS-plastik, man bruger nu. I hvert fald ikke, hvis man skal nå målet om at skabe en mere bæredygtig klods. - Vi har testet hundredvis af materialer. Det har simpelthen ikke været muligt at finde sådan et materiale, siger direktøren til avisen. Forsøg med RPET har nemlig vist, at det vil føre til en stigning i CO2-udslippet fra produktionen af legoklodser. Projektet begyndte i 2020, men det har givet udfordringer at finde et materiale, som både er bæredygtigt, og som har samme mættede farve og refleksive kvaliteter som det hårde og ubøjelige ABS-plastik, som størstedelen af Legos klodser i dag bliver lavet af. I 2019 erkendte legetøjsgigantens bæredygtighedsdirektør, Tim Brooks, at Lego "har en bæredygtighedsmission". - Vi kan ikke sige, at vi inspirerer morgendagens udviklere, mens vi laver et produkt, der skader klimaet, sagde han til Dagbladet Information. RPET står for det engelske navn recycled polyethylene terephthalate, som på dansk betyder genanvendt polyethylenterephthalat. Polyethylenterephthalat er en af de mest brugte plastiktyper i verden og ses typisk brugt til vandflasker, mademballage og tøj af polyester. Legos understreger over for Ritzau, at tilbageslaget med RPET-plastik ikke betyder, at man dropper ambitionen om at finde mere bæredygtige plastikmaterialer. /ritzau/Reuters

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere