Pressemeddelelse - Rockwool Fonden
Lærere og elever i folkeskolen ser i gennemsnit på enten en projektorskærm, en PC eller en anden digital skærm i 60% af undervisningstiden. Mobiltelefonen er til gengæld næsten fraværende i timerne, viser et nyt forskningsprojekt med mere end 8.000 stikprøveobservationer gennem otte måneder på 12 folkeskoler.
Elever i den danske folkeskole bruger i dag det meste af skoledagen på at se på en skærm. Hele 60% af de undervisningssituationer, hvor elever kan observeres i klasseværelser, foregår med brug af en eller flere typer digitale skærme, viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden og Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet. I dag bruger lærerne nemlig projektor i stedet for kridttavle, og eleverne løser opgaver på computer i stedet for i bøger eller hæfter.
Men hvis der er elever, der bliver distraheret i undervisningen, så er det ikke mobiltelefonernes skyld. Selvom forskerne indsamlede 8.170 stikprøveobservationer over flere dage fra alle årgange, fag og lektioner 12 forskellige skoler, så de sjældent mobiltelefoner/smartphones i undervisningstiden.
I realiteten er mobiltelefoner næsten komplet fraværende i undervisningstiden - forskerne observerede kun brug af mobiltelefoner i 1,6% af alle de planlagte observationer i undervisningslektionerne.
”Det er bemærkelsesværdigt, at vi så så lidt til elevernes mobiltelefoner, for debatten om børn og unges skærmvaner handler i høj grad om netop mobiltelefonens uheldige konsekvenser for børn og unges evne til at koncentrere sig og deltage fællesskaber. I de tilfælde, hvor vi observerede, at eleverne brugte deres mobiltelefoner i undervisningen, var det oftest, fordi eleverne brugte telefonen i undervisningen, fx til at filme et fysikforsøg,” fortæller psykolog og forsker Andreas Lieberoth, der er lektor på Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.
Kortlægger den digitale folkeskole
Målet med forskningsprojektet NOBE er at kortlægge den digitale danske folkeskole anno 2025, inklusiv hvordan samfundet og de nære voksne kan forbedre børns og unges onlinevirkelighed.
Et emne, som er genstand for stor debat, mange holdninger, og et politisk fokus, der i 2024 medførte nye retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet. Retningslinjer, der skal sikre, at skærme kun bruges, når det er hensigtsmæssigt for elevernes læring, og at skolerne gør plads til, hvad der beskrives som analog læring, så digitale distraktioner mindskes.
De deltagende skoler har alle i en årrække haft forskellige varianter af mobilregler. Reglernes karakter og daglige håndhævning varierer, men skolerne har alle et sigte om, at elevmobiler ikke skal være synlige, forstyrre eller fylde socialt i løbet af skoledagen.
Typisk skal yngre klassetrin (0.-6.klasse) have telefonen slukket i skoletasken, mens ældre elever oftest indleverer mobilen i starten af skoledagen. I nogle tilfælde får de ældre elever adgang til deres mobiltelefon fx i det store frikvarter, hvor nogle må forlade skolens område.
Når elever brugte deres mobiltelefoner i privat ærinde, sker det typisk i påsyn af læreren. De ældre elever bruger dog også mobiltelefonerne i overgangssituationer, eller når eleverne arbejdede spredt i fx grupperum.
”I realiteten er mobiltelefonerne så sjældent fremme, at diskussionen om elevernes distraktion i undervisningen i højere grad bør handle om fx internetadgang via PC, hvor elever kan tilgå spil og underholdning, shopping og beskedtjenester,” siger Andreas Lieberoth.
+ 8000 stikprøveobservationer i land og by
For at kortlægge præcis hvor meget skærme fylder i dagens folkeskole, tog forskere i 2023/24 ud på 12 skoler i hhv. store og mellemstore byer og i landområder og indsamlede 8.170 stikprøver på tværs af 5.580 skemalagte skoletimer, hvor elever befandt sig i deres lokale.
Her noterede forskerne elevers og læreres brug af forskellige typer af skærme – fra PC, mobiltelefoner og tablets til den allestedsnærværende projektor, som i dag næsten helt har fortrængt kridttavlen.
Forskernes kortlægning af den digitale folkeskole viser at:
64% af al klasseundervisning rummer mindst én skærm – typisk projektor.
61% af elevernes samarbejde (to og to eller i grupper) rummer skærme - typisk elevernes egne PC’er.
70% af elevernes individuelle arbejde foregår på en skærm – typisk egne PC’er
40% af leg og hygge rummer mindst én tændt skærm.
54% af spisning i klassen foregår med en skærm – typisk projektor, som bruges til videofilm eller tv. (Hyppigst i de yngste klasser, som ofte får lov at spise i undervisningstiden lige op til fx det store spisefrikvarter.)
I 27% af de skemalagte observationer var det ikke muligt at samle valide data - bl.a. fordi eleverne ikke var i det planlagte lokale men fx andre steder på skolen.
Samlet set fylder skærmene mest i undervisningen på mellemtrinnet (4.- 6.klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse).
”Der er så mange holdninger til børn og skærme – men det er også et område med en enorm mangel på viden. Med forskningen her skaber vi for første gang et reelt overblik over, hvor meget digital teknologi egentlig fylder i folkeskolen, og hvorvidt skærmene tager elevers opmærksomhed væk fra skolens aktiviteter. Kun med præcis viden kan man designe præcise løsninger på de problemer, som brug af skærme kan medføre,” siger Andreas Lieberoth.
Den sjældne skolebog
De senere år er der kommet nationalt og lokalt politisk fokus på værdien af fysiske læremidler i folkeskolen, men egentlige fysiske skolebøger optræder kun i 7,5% af forskernes observationer i klasserummet. Bøger er mere sjældne end papir og hæfter. De bruges primært i dansk. Og når bøgerne er fremme, er der stadig også skærme til stede i over halvdelen af situationerne.
Oftest arbejder eleverne individuelt med bøgerne og bruger dem fx som opslagsværk eller som frit-læsningsbog i fx danskundervisningens ”læsetid”. I indskolingen bruger læreren ofte en fysisk bog til højtlæsning.
Mange skoler abonnerer dog nu på e-bøger, så en elev med en tablet eller en klasse, der arbejder selvstændigt på PC, kan være i færd med at læse en bog. Bare ikke på papir.
”Vores kortlægning viser, hvor vigtigt det er, at vi i debatten om skærm i børn og unges liv bliver meget opmærksomme på de mange nuancer, der er. Og at vi bliver tydelige om, hvad vi mener med “skærme” og “skærmbrug” og at finde de rette løsninger i børns, unges og læreres skoleliv”, siger Andreas Lieberoth.
FAKTA om forskningsrapporten: Skærmtid/ Skoletid
Lieberoth, A. & Bjerre, E. (2025) En systematisk optælling af skærmbrug i danske folkeskoler. Fagfællebedømt rapport: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet (DOI/ISBN HER)
Undersøgelsen er udført med finansiering fra ROCKWOOL Fonden som del af NOBE-projektet 2023-2027. (Negative Online Behaviors and Experiences) https://projekter.au.dk/nobe/projektbeskrivelse
Metode:
Data bygger på to systematisk gentagne “kig ind”-stikprøver pr. lektion i 5.580 skoletimer i 0-9. klasse på i alt 12 folkeskoler, svarende til i alt 11.160 skemalagte observationspunkter.
Undersøgelserne er foretaget i perioden fra december 2023 til august 2024 for at tage højde for variationer på tværs af årstider.
Skolerne er repræsentativt udvalgt i tre kommuner på tværs af forældreindkomst og typer af lokalsamfund. (land-mellemby- storby)
Skærmbrug forstås som tilstedeværelsen af mindst én teknologi som er helt eller delvist i brug, fx en tændt projektor, en elev der læser på tablet, eller en hel klasse der arbejder på computere.
Alle skoler i undersøgelsen har implementeret skærmregler, navnlig for mobiltelefoner.
Andre skærmpolitikker dækker over brugen af PC’er, hvor nogle skoler udleverer chromebooks til elever fx i 2.-4. klasse mens andre skoler og klassetrin beder eleverne medbringe deres egen PC eller tablet.
Undersøgelsen er første skridt i et større forskningsprojekt ved navn NOBE, som også samlede interviewdata fra skolernes elever i forskellige aldersgrupper, om deres gode og dårlige erfaringer med det digitale liv – og hvordan de får social støtte fra venner og voksne i mødet med vanskeligheder.
Med afsæt i disse kortlægninger udarbejder forskerne herefter en række værktøjer, som skoler kan bruge i arbejdet med elevernes digitale dannelse.
