Andre nyheder

tor, 23 nov 2023

Medie: Novo Nordisk vil investere milliarder i Frankrig

Det skriver mediet Bloomberg.

Det svarer til cirka 15,7 milliarder kroner.

Det er ifølge mediet den franske præsident, Emmanuel Macron, der senere torsdag kommer til at præsentere den konkrete aftale.

Det danske selskab har i en længere periode haft udfordringer med at følge med efterspørgslen på dets populære diabetesmiddel Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy.

Ønsket om at investere milliarder i Frankrig skal være med til at løse nogle af de flaskehalse i produktionen, der har ramt selskabet, skriver Bloomberg.

Investeringen ventes at skabe 500 nye arbejdspladser.

Tidligere i november meldte Novo Nordisk ud, at man herhjemme vil accelerere udbygningen af selskabets danske fabrikker yderligere.

Man vil sammenlagt investere 42 milliarder kroner i sine produktionsfaciliteter i Kalundborg.

Dermed bliver en del af den årlige investeringsramme på 25 milliarder kroner, som Novo Nordisk i februar meddelte, at den har afsat til nye fabrikker, altså udmøntet i Danmark.

Det nye anlæg i Kalundborg - hvor Novo allerede har haft produktion i mere end 50 år - kommer til at omfatte 170.000 kvadratmeter.

Byggeriet vil beskæftige op mod 3000 personer, mens det står på indtil 2029. Når byggeriet står færdigt, vil det beskæftige 800 nye Novo-ansatte.

De nye fabrikker skal indrettes, så der kan produceres forskellige typer medicin, herunder de ovennævnte såkaldte GLP 1-præparater.

/ritzau/

Andre læser også

Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Ligesom med TikTok fraråder Folketinget, at politikere og ansatte bruger ny kin... Læs mere
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde PostNord Danmarks brevmængder faldt med 44 procent i fjerde kvartal sammenligne... Læs mere
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Detailkæden Jysk vil åbne to butikker i den marokkanske kystby Casablanca til ... Læs mere
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Danmark fremrykker bidraget til palæstinensisk organisation og giver flere peng... Læs mere
Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere