Andre nyheder

fre, 08 sep 2023

Nordkorea søsætter ubåd til atomangreb

Nordkorea hævder at have søsat, hvad landet beskriver som en "taktisk atomangrebsubåd". Det rapporterer det statslige nyhedsbureau KCNA fredag. - Ubådens lanceringsceremoni varsler begyndelsen på et nyt kapitel for at styrke Den Demokratiske Folkerepublik Koreas flåde, siger landets leder, Kim Jong-un, med henvisning til det officielle navn for Nordkorea. Nyheden kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Nord- og Sydkorea er køligere, end det har været i mange år. De diplomatiske tilnærmelser fra Sydkoreas side er sat på pause efter flere fejlslagne forsøg på at drøfte en afvikling af Nordkoreas atomprogram. Selve lanceringen blev overværet af Kim Jong-un, da den fandt sted onsdag. Den nordkoreanske leder siger, at det er en presserende opgave at udstyre flåden med atomvåben. Han lover samtidig at udstyre flåden med endnu flere fartøjer, der er udrustet med taktiske atomvåben. Den nye ubåd har fået navnet "Hero Kim Kun Ok" efter en historisk figur i den nordkoreanske folklore. Ubåden bliver ifølge Kim Jong-un en af flådens primære angrebsmidler. Analytikere begyndte allerede i 2016 at spekulere i, at Nordkorea var ved at bygge en ny ubåd. I 2019 udgav nordkoreanske statsmedier yderligere billeder af Kim Jong-un, der udførte en inspektion på en ellers ikke kendt ubåd. Det står ikke umiddelbart klart, hvilke missiler eller våbensystemer den nye ubåd er udrustet med. Nordkorea har på det seneste testaffyret en række langtrækkende ballistiske missiler samt kortrækkende krydsermissiler. Begge kan affyres fra ubåde. Nordkorea har adskillige ubåde i sin flåde. Men det er kun kendt, at én af ubådene rent faktisk har affyret en missil. /ritzau/Reuters

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere