Andre nyheder

ons, 11 okt 2023

Novo Nordisk stopper Ozempic-forsøg efter positive tegn

En foreløbig analyse peger nemlig på, at behandlingen kommer til at få succes, oplyste selskabet i en pressemeddelelse sent tirsdag aften. Umiddelbart efter nyheden steg Novo Nordisk-aktien i USA med 2,5 procent. Det er efter anbefaling fra det uafhængige datatilsyn, som fører tilsyn med det kliniske forsøg, at selskabet er kommet frem til sin beslutning. Uafhængige datatilsyn kan ifølge nyhedsbureauet Reuters anbefale at stoppe kliniske forsøg før tid, hvis der er klare beviser på, at det pågældende lægemiddel enten virker eller ikke virker. Ifølge Novo Nordisk skulle det kliniske forsøg undersøge, om Ozempic kunne forsinke udviklingen af kronisk nyresygdom og mindske risikoen for død som følge af nyre- og hjerteproblemer. Ligesom vægttabsmidlet Wegovy indeholder Ozempic det aktive stof semaglutid. Ingrediensen har siden årsskiftet været med til at katapultere Novo Nordisk op til et selskab, der i dag har en markedsværdi på omkring 2200 milliarder kroner. Novo Nordisk blev kortvarigt det mest værdifulde selskab i Europa, da dets markedsværdi i september oversteg luksusvarekoncernen LVMH, der står bag brands som Louis Vuitton. Siden Novo Nordisk i august oplyste, at Wegovy desuden har en række kardiovaskulære fordele, er selskabets aktie steget med 17 procent. Ifølge økonomer har Novo Nordisks forretningsmæssige succes ligefrem haft en mærkbar positiv effekt på den danske økonomi. /ritzau/

Andre læser også

WHO godkender mpox-vaccine til unge mellem 12 og 17 år Mpox-virus, der også er kendt som abekopper, giver typisk milde symptomer, men ... Læs mere
Interessen for boligkøb er på det højeste niveau siden 2022 Stabil inflation og lav ledighed har medvirket til en stigende interesse for bol... Læs mere
Kommuner må droppe kystbeskyttelse på grund af oversøgt støttepulje 11 ansøgere søgte støtte for over en milliard kroner til kystbeskyttelse, men... Læs mere
Forsvarsminister: Danmark skal satse mere på forsvarsindustrien Danmark skal være mindre afhængig af andre landes produktion af ammunition, si... Læs mere
DF vil have alle gymnasieelever på studietur til Auschwitz For at skabe et "opgør" mod antisemitisme i Danmark vil DF have gymnasieelever ... Læs mere