Andre nyheder

tor, 02 nov 2023

Ny ISS-topchef kan fremvise højere vækst end ventet

Det fremgår af en handelsopdatering onsdag aften. Den viser også, at havde selskabet en organisk vækst på 9,3 procent. Organisk vækst er et udtryk for udviklingen, når man ser bort fra opkøb og andre særlige forhold, der kan få omsætningen til at vokse. Ifølge MarketWire forventede analytikerne en organisk vækst på 7,7 procent og en omsætning på omkring 19,35 milliarder kroner. Ifølge ISS skyldes den organiske vækst prisstigninger og vækst i underliggende volumen. Det er desuden Kasper Fangels første handelsopdatering, efter at han tiltrådte som administrerende direktør 1. september. Han var finansdirektør i ISS, inden han overtog ledelsens øverste post efter Jacob Aarup-Andersen, der er blevet administrerende direktør i Carlsberg. - Det er tilfredsstillende, at vores stærke vækst og udvikling gennem 2023 er fortsat i tredje kvartal. ISS er godt på vej til at levere på vores finansielle målsætninger for 2024, siger han i handelsopdateringen. ISS er en milliardforretning, der har hovedkvarter i Søborg, men tjener sine penge overalt i verden. Sidste år omsatte ISS for 76,5 milliarder kroner - størstedelen heraf i Europa - med et overskud på 2,1 milliarder kroner til følge. Som servicekoncern står ISS for alt fra rengøring til vagtløsninger for virksomheder. Efter fremgangen i tredje kvartal løfter ISS forventningerne til hele 2023. Den organiske vækst forventes nu at blive på omkring ni procent mod syv til ni procent tidligere. Imens forventes driftsmarginen at blive inden for det tidligere udmeldte interval på 4,25 til 4,75 procent. Den underliggende margin forventes at ligge på omkring 4,6 procent. På grund af den høje vækst forventes den frie pengestrøm at blive på omkring 1,8 milliarder kroner mod tidligere omkring to milliarder kroner. /ritzau/

Andre læser også

Moderaterne får påbud af Arbejdstilsynet efter dårligt miljø Et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne fører til, at partiet får et påbud af... Læs mere
Faldende inflation i eurozonen baner vej for ny rentesænkning Inflation i eurozonen har pil ned, og det skaber rum for flere rentenedsættelse... Læs mere
Lavere renteindtægter og millionforlig trækker Nordeas indtjening ned Nordeas indtægter fra renter er faldet en procent i tredje kvartal. Det samlede... Læs mere
Karantæneordning til rockere på førtidspension er aldrig blevet brugt En ifølge Ane Halsboe "fornuftig ordning" om karantæne til rockere på ydelse ... Læs mere