Næsten 40 procent af de danske lønmodtagere er bekymrede for, om de har de rette kompetencer til et arbejdsmarked, hvor teknologi som kunstig intelligens fylder mere og mere.
Det viser en undersøgelse fra TrygFonden, der er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet, skriver Berlingske.
Det er både de lavt- og højtuddannede, der er bekymret for fremtiden, hvilket overrasker medforfatter til undersøgelsen Thomas Bredgaard, der er professor ved Aalborg Universitet.
- Det er generelt en udfordring, at så stor en andel af arbejdsstyrken er bange for, om deres kompetencer slår til i fremtiden.
- Men noget, der virkelig overrasker mig, er, at der ikke er en større forskel mellem lavt- og højtuddannede, siger han til Berlingske.
Han forklarer, at det skyldes, at det traditionelt er de ufaglærte og kortuddannede, hvis job er gået tabt.
Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning med i alt 12.129 respondenter i alderen 18-76 år.
Den viser også, at knap 30 procent er bekymret for deres almene færdigheder.
Blandt personer med en lang videregående uddannelse er ti procent i høj grad bekymrede for deres faglige kompetencer.
Blandt personer med kort eller ingen videregående uddannelse er det tilsvarende 14 procent.
Bredgaard siger til Berlingske, at det kan kobles sammen med den hurtige teknologiske udvikling.
En nylig rapport fra Kraka og Deloitte konkluderer, at 46 procent af den danske beskæftigelse teknisk set kan automatiseres alene ved at bruge nutidens teknologi.
Det gælder særligt opgaver inden for kontor, kundeservice, salg, programmering og skrivning - samt evner som hukommelse, talkyndighed og taleklarhed.
Over for Berlingske vurderer Bredgaard sammen med Sophie Danneris, projektchef hos TrygFonden, at bekymringerne kan påvirke lønmodtagerne negativt.
Formand Sara Vergo fra fagforeningen Djøf mener, at der er en stor ledelsesopgave, som skal håndteres.
- Der er en stor ledelsesopgave i at introducere teknologi på arbejdspladsen og håndtere den bekymring, der kan være hos medarbejderne.
- Det handler om at få talt om, hvad er det egentlig for noget det her. Hvad vi bruger overvågningen til, men også hvordan sikrer vi, at de har de kompetencer, de føler, de har brug for også i fremtiden, siger hun.
Derfor er der behov for løbende efteruddannelse, mener hun. Hun opfordrer til, at ledere taler med deres medarbejdere om, hvorfor der indsamles data om medarbejderne.
Kilde: /ritzau/
