Det oplyser Gældsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Styrelsen er i gang med at indføre nye regler for såkaldt lønindeholdelse, som hæver den øvre grænse for, hvor høj en procentdel af nettoindkomsten styrelsen kan trække for at få skyldnere til at afdrage på gæld.
Reglerne for lønindeholdelse, hvor styrelsen kan lægge beslag på skyldneres løn, blev et flertal i Folketinget enig om i 2022.
Siden har styrelsen kunnet gøre krav på op mod 40 procent af nettolønnen.
Nu hæves procentandelen til 60 procent for borgere med de højeste lønninger.
Samtidig bliver trækket omvendt mindre for borgere med de laveste indkomster, lyder det.
- Med de nye regler vil nogle borgere opleve, at vi trækker mere i deres indkomst, end de har været vant til, men omvendt betyder det også, at de bliver gældfrie hurtigere, siger direktør i Gældsstyrelsen Anne-Sofie Jensen i meddelelsen.
80.000 borgere modtog i løbet af august og september et brev fra styrelsen, hvori de er blevet oplyst om den kommende ændring.
Samme gruppe kommer til at høre fra styrelsen igen i løbet af oktober og november.
Her kommer det til at fremgå, hvor meget den enkelte i fremtiden vil blive trukket som led i gældsinddrivelsen.
Gældsstyrelsen oplyser, at den er opmærksom på, at de nye regler kan få stor betydning for nogle af de berørte borgere.
- Derfor har vi haft et stort fokus på at kommunikere direkte med dem så tidligt som muligt, så de er bedst muligt klædt på, når de i den kommende tid får besked om, hvordan reglerne helt specifikt ændrer det beløb, som vi trækker fra dem månedligt, siger Anne-Sofie Jensen.
Styrelsen forventer, at de nye regler vil medføre en årlig stigning i gældsinddrivelsen på 325 millioner kroner.
I hele 2022 blev 1,9 milliarder kroner inddrevet via lønindeholdelse.
/ritzau/
