Andre nyheder

søn, 11 feb 2024

Omstridt stutteriejer afviser at have mishandlet heste

I august 2023 fandt myndighederne 50 nedgravede heste på Viegård Stutteri. Ejer nægter, at de skulle have været begravet forkert. (Arkivfoto).
Henning Bagger/Ritzau Scanpix I august 2023 fandt myndighederne 50 nedgravede heste på Viegård Stutteri. Ejer nægter, at de skulle have været begravet forkert. (Arkivfoto).

Ejeren af det konkursramte Viegård Stutteri, John Byrialsen, nægter at have mishandlet sine heste. Det siger han i et interview med DR.

Han kritiserer desuden medierne for kritikløst at have videregivet dyreaktivisters påstande.

Byrialsen forklarer, at de fleste billeder, der florerer af hans heste, er taget i stutteriets "sygestald".

- Alle dem, der har været hos mig, ved, at jeg er meget dygtig til at håndtere heste og til at arbejde med dem, siger han til DR.

I sommeren 2023 blev en række billeder af heste fra Viegård Stutteri lagt op på de sociale medier af en af stutteriets ansatte. Billederne viste flere heste, der så udmagrede ud.

Det sendte stutteriet ud i et stormvejr på de sociale medier, der blandt andet endte i demonstrationer med fysiske konflikter foran stutteriet.

I november sidste år oplyste politiet, at man i 2023 havde været på 12 uanmeldte besøg på stutteriet, der havde ført til fire sigtelser for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. I alt drejer det sig om 35 forhold.

I løbet af 2023 fik han desuden 40 pålæg, skriver DR.

Derudover fandt myndighederne 50 nedgravede heste på stutteriets grund, der var blevet gravet ned uden tilladelse.

John Byrialsen siger til DR, at det er heste, der er døde over mange år og som er blevet gravet ned på forsvarlig vis.

Han erkender dog, at han burde have spurgt kommunen om lov ved hver nedgravning.

Siden er Viegård Stutteri og John Byrialsen gået konkurs. Det skete i oktober sidste år.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Moderaterne får påbud af Arbejdstilsynet efter dårligt miljø Et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne fører til, at partiet får et påbud af... Læs mere
Faldende inflation i eurozonen baner vej for ny rentesænkning Inflation i eurozonen har pil ned, og det skaber rum for flere rentenedsættelse... Læs mere
Lavere renteindtægter og millionforlig trækker Nordeas indtjening ned Nordeas indtægter fra renter er faldet en procent i tredje kvartal. Det samlede... Læs mere
Karantæneordning til rockere på førtidspension er aldrig blevet brugt En ifølge Ane Halsboe "fornuftig ordning" om karantæne til rockere på ydelse ... Læs mere