Ruslands angrebskrig mod Ukraine kræver ikke blot tusindvis af menneskeliv.
Den udgør også en massiv belastning for klimaet og miljøet.
Siden invasionen af Ukraine i 2022 har krigen skabt udledninger af 175 millioner ton CO2, der ellers ikke var udledt.
Det fortæller den ukrainske miljøminister Svetlana Grinchuk på klimatopmødet COP29 i Baku, Aserbajdsjan.
- Det er meget mærkeligt at være her og diskutere klimaneutralitet og fremtiden for det internationale samfund, samtidig med at vi har den meget uretfærdige situation, siger ministeren.
Udledningen svarer til over fire gange Danmarks samlede årlige udledning, der ligger på omkring 40 millioner ton CO2.
Ukrainerne har brugt de officielle FN-standarder til at måle krigens udledning af CO2.
Den enorme forurening skyldes dels angrebene med bomber, raketter og droner.
Eksplosionerne skaber udledning, men de efterfølgende brande af kulkraftværker, skove og bygninger forurener endnu mere – særligt når man tager genopbygningen i betragtning.
Dertil kommer et stort forbrug af fossile brændstoffer til Rusland og Ukraines hær af kampvogne, fly og skibe.
Den ukrainske miljøminister fortæller om krigens klimaside med galgenhumor.
- Rusland har hjulpet os med at udfase kullet, fordi de har ødelagt alle vores kulkraftværker. Det kan kaldes omstilling, men det er ikke en retfærdig omstilling, siger Svetlana Grinchuk.
Som en ond spiral har bombardementerne og de efterfølgende brande ødelagt tre millioner hektar af de skove, der burde optage CO2 fra atmosfæren.
- Skovbrandene har i brandens øjeblik en yderligere udledning, men samtidig fjernes også den naturlige optagelsesfunktion, som skovene udgør, siger ministeren.
Krige og ødelæggelserne vil dog ikke få ukrainerne til at glemme den grønne omstilling, siger Svetlana Grinchuk.
Landet har, blandt andet med hjælp fra Danmark, fokuseret sin energiplanlægning mod at erstatte ødelagte kulkraftværker med decentrale anlæg af vedvarende energi.
Ministeren fremhæver eksempelvis, at danske Vestas har opført en vindmøllepark blot 100 kilometer fra frontlinjen.
Klima- og miljøpolitikken er forbundet med en helt selvstændig pine.
Det gør ondt at se skove og naturområder brænde op eller blive belagt med tusindvis af miner.
Ligeledes smerter det Svetlana Grinchuk at se et dyrt opført kraftværk gå op i flammer – særligt fordi, det vil betyde manglende varme og strøm til borgerne.
- Jeg forstår, at det ikke er slut endnu, og at vi vil få yderligere ødelæggelser og miste endnu mere natur og skov, siger hun.
- Men på den samme tid skal vi blive ved med at udvikle, for vi kan ikke stoppe. Vi har ikke nogen chance for at ændre vinde, hvis ikke vi ændrer situationen.
Kilde: /ritzau/
