Andre nyheder

man, 20 maj 2024

Ryanair-topchef er klar til at sænke priser for at fylde fly

Ryanairs gennemsnitlige priser er steget med 21 procent i løbet af regnskabsåret 2023/2024, som sluttede ved udgangen af marts. Det skriver Reuters.
Andrew Yates/Reuters Ryanairs gennemsnitlige priser er steget med 21 procent i løbet af regnskabsåret 2023/2024, som sluttede ved udgangen af marts. Det skriver Reuters.

Det irske lavprisflyselskab Ryanair er klar til at skære i billetpriserne op til sommeren for at fylde flyene.

Det siger Ryanairs topchef, Michael O'Leary, mandag, efter at selskabet har fremlagt sit årsregnskab.

- Det er en smule overraskende, at priserne ikke har været stærkere, og vi er ikke helt sikre på, om det kun er forbrugerforventninger eller en følelse af recession rundt i Europa, men vi ser stadig, at rejseefterspørgslen i juli og august er stærk, siger O'Leary ifølge Reuters.

- Og hvis vi er nødt til at give tilbud eller skære i billetpriserne for at fylde op til 94 procent i april, maj og juni, så må det være sådan, lyder det videre.

Forsinkelser i levering af fly og problemer med flydele har begrænset kapaciteten i Europa. Det har betydet, at ledere i flybranchen har forventet stigende priser.

Ryanairs gennemsnitlige priser er steget med 21 procent i løbet af regnskabsåret 2023/2024, som sluttede ved udgangen af marts. Det skriver Reuters.

I det skæve regnskabsår har Ryanair tjent 1,92 milliarder euro svarende til cirka 14,33 milliarder kroner. Det er 34 procent mere end året før og rekordhøjt.

For to uger siden advarede Michael O'Leary om, at sommerens flypriser sandsynligvis ville stige mindre end de fem til ti procent, som Ryanair forventede så sent som i april. Det skriver Reuters.

Mandag lyder det fra selskabet, at den svagere prognose er "stærkt afhængig" af sommerbookinger i sidste øjeblik.

I løbet af regnskabsåret har Ryanair haft 184 millioner passagerer, hvilket er ni procent mere end året før.

Antallet af passagerer er samtidig 23 procent højere end før corona, skriver Ryanair i forbindelse med regnskabet.

En stigende omsætning har været med til at modvirke effekten fra en "markant højere brændstofregning", skriver Ryanair i forbindelse med regnskabet.

Ryanairs omsætning er steget 25 procent i løbet af året til 11,38 milliarder euro, svarende til knap 85 milliarder kroner.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere