Indtjeningen i det skandinaviske luftfartsselskab SAS har taget et nøk op i løbet af juni, der normalt er blandt de travleste måneder i branchen.
I juni tjente SAS 664 millioner svenske kroner, hvilket svarer til cirka 422 millioner kroner.
Måneden før var den første måned i år, hvor selskabet tjente penge. Her tjente SAS 377 millioner svenske kroner.
I perioden fra november 2023 til og med juni i år har SAS tabt knap 3,4 milliarder svenske kroner, svarende til lidt over 2,1 milliard kroner.
Og selv om millionoverskuddet i juni er et skridt i den rigtige retning, skal der mere til, hvis SAS skal gøre sig forhåbninger om at få overskud over et helt år. Det påpeger Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank og følger luftfartsbranchen tæt.
- SAS har brug for at komme ud af konkursbeskyttelsen, så de nye aftaler med lavere omkostninger træder i kraft. Det sker også meget snart, men markedsmiljøet er mindre gunstigt nu, fordi forbrugerne er blevet mere prisfølsomme, skriver han i en kommentar.
Blandt andet forsinkelser i flyleveringer har betydet, at flykapaciteten i Europa er blevet begrænset. Derfor har flere forventet, at billetpriserne ville være højere end normalt.
Men regnskaber fra SAS' konkurrenter har den seneste tid vist, at flere selskaber har svært ved at sende højere omkostninger videre til passagererne.
I forbindelse med Ryanairs regnskab for første kvartal tidligere i juli lød det, at selskabet forventer "væsentligt" lavere billetpriser i juli, august og september sammenlignet med sidste sommer.
Norwegian nedjusterede også sine forventninger tidligere i juli, mens den kommende SAS-ejer Air France-KLM har annonceret, at det igangsætter nye besparelser og et ansættelsesstop for at imødekomme udfordringerne.
SAS søgte om konkursbeskyttelse i USA i midten af 2022. Siden har selskabet befundet sig i en såkaldt chapter 11-proces.
Både en domstol i USA, EU og det svenske retssystem har siden godkendt SAS' genoprettelsesplan, hvor et konsortium samlet vil investere 13,2 milliarder svenske kroner i SAS og dermed overtage ejerskabet.
Konsortiet består af kapitalfonden Castlelake, luftfartsselskabet Air France-KLM, Lind Invest, med den danske erhvervsmand Henrik Lind i spidsen, og den danske stat.
Kilde: /ritzau/
