Andre nyheder

lør, 06 apr 2024

Sidste brosten er gravet op på Pusher Street

Christianitter og andre fremmødte har lørdag i fællesskab gravet alle brostenene op på Pusher Street på Christiania i København.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Christianitter og andre fremmødte har lørdag i fællesskab gravet alle brostenene op på Pusher Street på Christiania i København.

Den sidste brosten på Pusher Street på Christiania er lørdag eftermiddag blevet gravet op.

Christianitter begyndte lørdag formiddag klokken 10 at grave brostenene op på gaden, der er kendt for at være et centrum for handel med hash.

Tilbage mangler nu det stykke af gaden, der er asfalteret. Den del vil blive gravet op søndag.

Opgravningen af den sidste brosten lidt efter klokken 13.30 blev mødt af klapsalver og hujen fra de mange fremmødte på Christiania.

Desuden blev sangen "I kan ikke slå os ihjel" afspillet.

Sangen er en form for signaturmelodi for Christiania.

Det er også christianitterne selv, der søndag vil fjerne asfalt og sand fra Pusher Street.

Derefter skal kloakeringen og de omkringliggende bygninger renoveres.

Det er intentionen, at området skal gøres til et samlingspunkt for kreativ udfoldelse.

Samtidig er det planen, at en stor del af de opgravede brosten skal genanvendes.

Det fortæller talsperson for Christiania Mette Prag.

- Når hele gaden er blotlagt, og der er styr på rørene, skal vi have lagt en flot belægning.

- Vi vil gerne genbruge så mange af stenene som muligt, og vi skal også have fat i en masse andre genbrugssten, så hele gaden kan være belagt med natursten, siger Mette Prag.

Hun siger videre, at mange af de kommende renoveringer vil blive udført af christianitter.

- Vi kommer til at lave en stor del af arbejdet selv, for vi har en stor og velfungerende arbejdsstyrke herude, og vi har også mange maskiner. Men vi kommer også til at få brug for hjælp fra nogle eksterne til de mere tekniske ting.

- Vi håber, at vejret bliver godt. Så længe det er som i dag, er det jo fantastisk at gå herude sammen og arbejde, siger Mette Prag.

Beslutningen om at lukke Pusher Street kom i august 2023 og var en reaktion på de voldsomme hændelser, herunder flere drab, der i de seneste år har præget gaden.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringen vil spare tre milliarder i nyt beskæftigelsesudspil Som varslet vil regeringen nedlægge jobcentre for at spare tre milliarder krone... Læs mere
Mærsk vil købe egne aktier for mere end 14 milliarder kroner Fredag indleder Mærsk første fase af aktietilbagekøbsprogram. Første fase lÃ... Læs mere
Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere