Andre nyheder

ons, 17 apr 2024

Tietgens kontor i Børsen er stadig i bygningen efter brand

Det er Dansk Erhverv, der ejer Børsen. Desuden har interesseorganisationen hovedkontor i bygningen.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Det er Dansk Erhverv, der ejer Børsen. Desuden har interesseorganisationen hovedkontor i bygningen.

C.F. Tietgens kontor i Børsen er stadig i bygningen, efter at halvdelen af Børsen er udbrændt.

Det siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, til Ritzau onsdag.

- Jeg har lige været derinde for femte gang, og cirka halvdelen af Børsen er nogenlunde intakt. Nogle af de legendariske sale og rum, blandt andet Tietgens kontor, hvor han startede sine mange virksomheder, er stadig derinde, siger han.

- Men vores børssal er tragisk, sørgeligt, forfærdeligt nok brændt ned, lyder det videre.

Det er Dansk Erhverv, der ejer Børsen. Desuden har interesseorganisationen hovedkontor i bygningen.

Ifølge Dansk Erhvervs hjemmeside var det Dansk Erhvervs presseafdeling, som indtil branden holdt til på Tietgens kontor.

C.F. Tietgen var en dansk finans- og industrimand, som levede fra 1829 til 1901. Han har startet flere virksomheder, som stadig findes, herunder dem som i dag kendes som Nordea og GN Store Nord.

Tietgen havde kontor i børsbygningen. I dag kan man se inventaret fra kontoret på Bank- og Sparekassemuseet på Christianshavn.

I 1905 blev der rejst en bronzestatue af C.F. Tietgen foran Børsen. I dag står statuen på Sankt Annæ plads i København.

Tietgen anses i dag som en af de største drivkræfter bag den industrielle revolution i Danmark.

Han har også plads på det berømte P.S. Krøyer-maleri, som blev reddet ud af den brændende bygning tirsdag morgen. Maleriet er et gruppeportræt af en lang række børsfolk, som står i Børssalen.

Brian Mikkelsen lover, at Børsen vil blive genopbygget.

- Vi har sagt, at lige meget hvad, er vi forpligtede af hensyn til vores historie, vores kulturarv, Danmark og dansk erhvervsliv til at genopbygge Børsen. Og det kommer vi til, siger han.

Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget branden i Børsen. Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Uroplagede Haiti får ny præsident tre år efter drab på forgænger Tidligere leder af Senatet i Haiti er udpeget som præsident, mens eks-sportsmin... Læs mere
DD bekræfter: Løsning på tvist om kvindelig værnepligt er på vej Ifølge DD ser delaftale ud til at opdele forsvarsforlig i to som kompromis om k... Læs mere
Trump får bøde for stødende udsagn om mulige vidner i retssag Donald Trump skal betale 9000 dollar i bøde for opslag på sociale medier under... Læs mere
Byggeinvesteringer løfter Europas største økonomi fra årets start Tysklands økonomi har haltet. Nu går det en smule bedre, men økonom venter st... Læs mere
Ledige efter lukning af Danish Crown-slagteri får EU-støtte 23 millioner kroner er på vej til Frederikshavn. Pengene skal hjælpe ledige fr... Læs mere