Andre nyheder

ons, 25 okt 2023

Tørke og kæmpehagl tager bid af Topdanmarks overskud

Det gælder også for Topdanmark, der er kommet ud af tredje kvartal med et overskud på 261 millioner kroner. Det viser selskabets kvartalsregnskab tirsdag morgen. Det svarer til et fald på 33 millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år. - Sommeren 2023 har været atypisk med den vådeste juli nogensinde registreret i Danmark og en usædvanlig våd og blæsende start på august, siger Peter Hermann, administrerende direktør i Topdanmark, i regnskabet. - Det har med andre ord været et travlt og begivenhedsrigt kvartal, og vi har hjulpet både vores privat-, landbrugs- og erhvervskunder. Alene i tredje kvartal har Topdanmarks kunder anmeldt 51 procent flere vejrskader sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år. Heriblandt har tre ud fire landbrugskunder i Topdanmark med en afgrødeforsikring fulgt selskabets opfordring om at anmelde en skade i kølvandet på forsommerens ekstreme tørke. Bruttopræmieindtægterne lander i kvartalet på lidt mere end 2,5 milliarder kroner. Det er tale om en stigning på 47 millioner kroner på årsbasis. Præmier er de penge, man betaler til forsikringsselskabet for at være dækket ved uheld og skader. Men vejrskaderne har altså været så omfattende, at overskuddet ikke er fulgt med op. Topdanmark har også forbedret sit investeringsresultat. Selskabet har godt nok tabt 37 millioner på sine investeringer i tredje kvartal, men det er noget bedre end samme periode sidste år, hvor det tabte 118 millioner kroner. /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere