Der er stor forskel på, hvor gode gymnasierne i Danmark er til at forbedre deres elevers karakterer. Det viser en opgørelse, som den borgerlig-liberale tænketank Cepos har foretaget på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Ministeriet udregner den såkaldte undervisningseffekt, som viser, hvor godt eller mindre godt gymnasierne gør det ud fra en række socioøkonomiske faktorer.
- Vi kan se, at nogle gymnasieskoler befinder sig meget konstant i toppen og nogle meget konstant i bunden. Og nogle hopper op og ned, siger Karsten Bo Jensen, der er forskningschef hos Cepos.
Undervisningseffekten bliver målt som elevernes karaktergennemsnit, ud fra hvad man kunne forvente, baseret på en række faktorer. Det handler blandt andet om forældres indkomst og uddannelsesniveau, køn og etnisk baggrund.
Stx-uddannelsen ved Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa, som er det tyske mindretals gymnasium i Danmark, klarer sig med en positiv undervisningseffekt på 0,7 point bedst af alle 371 gymnasiale uddannelser.
Tallet indikerer, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 0,7 point højere, end man kunne forvente ud fra elevernes sociale baggrund.
På andenpladsen kommer hhx-uddannelsen ved Center for Erhvervsrettede Uddannelser (Celf) Merkurs Plads, Gymnasier, i Nykøbing Falster, der har en positiv undervisningseffekt på 0,6 point.
- Jeg tror, at det skyldes flere ting, at vi klarer os godt på listen. En del af det er, at vi har nogle rigtigt dygtige og engagerede lærere, som vil både eleverne og fagligheden, siger Jonas Hansen, der er vicerektor for Celf i Nykøbing Falster.
Høng Gymnasium og hf (hf), Aalborg Tekniske Gymnasium (htx), Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole (hhx), Next - Baltorp Business Gymnasium (hhx) og Hillerød Handelsgymnasium (hhx) ligger i bunden med minus 0,4 point.
Maja Bødtcher-Hansen, der er formand for foreningen Danske Gymnasier, mener, at opgørelsen er god på den måde, at den kan bruges til at udveksle erfaringer. Og på den måde gøre gymnasierne klogere og dygtigere.
Det har hun selv gjort i sit virke som rektor på Frederiksberg Gymnasium.
- Så kan man jo tage kontakt til faggruppen eller rektor det andet sted for at høre, om der er noget særligt, de gør, når de tilrettelægger undervisningen.
- Det giver anledning til at dele viden. Det har vi gjort konkret med et andet gymnasium og spurgt til, "hvordan har I løftet i matematik?" Det havde de jo nogle gode svar på, siger hun.
Maja Bødtcher-Hansen understreger, at undervisningseffekten ikke skal være det eneste, man måler et gymnasiums kvaliteter på.
Spørgsmål: Men risikerer man, at nogle gymnasier får et dårligt ry på den baggrund?
- Jeg tror, at de fleste godt ved, at det er meget komplekst at opgøre sådan noget her i tal. Gymnasiet er mange ting og har alle mulige andre dimensioner.
- Så det ville være meget sørgeligt, hvis man gjorde det alene på de tal. Men det betyder ikke, at man skal ignorere det, det er en del af det, siger hun.
Kilde: /ritzau/
