Andre nyheder

søn, 26 nov 2023

Ugebladet Femina skal i fremtiden kun udkomme digitalt

Det skriver Journalisten og Mediawatch.

Kvindemagasinet Femina skal fremover kun udkomme digitalt, og licensaftalen om at udgive modemagasinet Elle droppes efter 15 år.

Derudover lukker man helt ned for magasinet Antik og Auktion, der udelukkende er udkommet på print.

Charlotte Riparbelli, der er administrerende direktør i Aller, siger i en pressemeddelelse, at det er "utroligt trist" at sige farvel til medarbejderne.

- Organisationsændringer og rationaliseringer medfører ofte afskedigelser, og det har desværre også været nødvendigt denne gang, siger hun ifølge Mediawatch.

- For at kunne skærpe vores digitale fokus har vi måtte skære helt ind til benet og foretage store tilpasninger -- så vi også sikrer en sund og levedygtig forretning i fremtiden.

Afskedigelserne af de 34 medarbejdere rammer både redaktionelle og kommercielle afdelinger.

Den sidste printudgave af Femina udkommer til februar næste år.

Derefter er det planen, at investeringerne i den digitale udgave skal opprioriteres.

Magasinet skal være "et digitalt medie, der, udover at være et aktualitetsmedie målrettet kvinder, også skal være et medie, der formidler livsstils- og modetrends i nye stærke koncepter på video og lyd", lyder det i meddelelsen.

Ifølge Charlotte Riparbelli tror man på, at man med den nye strategi kommer til at ramme sin målgruppe bedre.

Flere målinger har vidnet om, at læsertallene generelt er for nedadgående for printmagasiner. Det gælder også for Femina.

I den seneste måling fra Gallup for det forskudte år 2022/2023 havde Femina 127.000 ugentlige læsere. Antallet er faldet med flere tusinde de seneste år.

/ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere