Andre nyheder

ons, 03 apr 2024

Verdens ældste mand er død i en alder af 114 år

Her ses Juan Vicente Perez Mora i sit hjem i San Jose de Bolivar. (Arkivfoto).
Jhonny Parra/Ritzau Scanpix Her ses Juan Vicente Perez Mora i sit hjem i San Jose de Bolivar. (Arkivfoto).

Venezuelaneren Juan Vicente Perez Mora, der i 2022 blev udnævnt som verdens ældste mand af Guinness World Records, døde tirsdag.

Det oplyser familien og embedsmænd.

Han blev 114 år.

- Juan Vicente Perez Mora er overgået til evigheden i en alder af 114 år, skriver Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, på det sociale medie X.

Det blev 4. februar 2022 bekræftet, at Perez var den ældste levende mand. Her var han 112 år og 253 dage gammel ifølge Guinness.

I 2022 havde han 11 børn, 41 børnebørn, 18 oldebørn og 12 tipoldebørn.

Juan Vicente Perez Mora blev født 27. maj 1909 i byen El Cobre i delstaten Táchira ved Andesbjergene.

Han var det niende i en række af ti børn.

- I en alder af fem år begyndte han at arbejde med sin far og sine brødre i landbruget og hjalp med at høste sukkerrør og kaffe, skriver Guinness i en meddelelse.

Perez blev senere sherif og havde ansvar for at løse land- og familietvister, mens han fortsat arbejdede inden for landbruget.

Verdens ældste person er den 117-årige kvinde Marya Branyas Morera, som blev født i Californien og nu bor i Spanien.

Hvem der overtager titlen som verdens ældste mand, er ifølge nyhedsbureauet TT lidt uklart.

Det kan muligvis blive brasilianeren Josias de Oliveira, der i september blev 112 år, men hans alder er ikke verificeret af Gerontology Research Group.

112-årige japanske Gisaburo Sonobe, der blev født 6. november 1911, har dog fået verificeret sin alder.

Kilde: /ritzau/AFP

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere