Andre nyheder

ons, 25 okt 2023

Viaplays ubarmhjertige nedtur på aktiemarkedet fortsætter

Reaktionen fra aktionærerne kommer, efter at koncernen mandag udskød offentliggørelsen af det kommende kvartalsregnskab. Resultaterne, som oprindeligt skulle have været offentliggjort tirsdag, bliver i stedet offentliggjort senest 29. november, skrev Viaplay. Koncernens aktie er siden årsskiftet faldet knap 90 procent. Det skyldes blandt andet, at det i juni blev kendt, at Viaplay befinder sig i økonomiske vanskeligheder. Her nedjusterede koncernen sine forventninger til resten af året. Det skete blandt andet som følge af en nedgang i annonceindtægter. I samme omgang stoppede den daværende topchef, Anders Jensen. Siden har Jørgen Madsen Lindemann stået i spidsen for den nordiske mediekoncern. I juli måtte Jørgen Madsen Lindemann dog konstatere, at de økonomiske fremtidsudsigter for Viaplay var "væsentligt svagere" end først antaget. Derfor blev forventningerne til året sløjfet helt. I første halvdel af 2023 havde Viaplay et nettounderskud på 6,2 milliarder svenske kroner, på det tidspunkt svarende til omkring 4 milliarder danske kroner. Ifølge selskabet er det især faste omkostninger til indhold, der ikke modsvares af tilstrækkelig vækst eller besparelser. Det betyder, at selskabet taber penge. Siden juli har Viaplay skåret mere end 30 procent af de ansatte fra. Foruden en udskydelse af regnskabets offentliggørelse blev det mandag annonceret, at et potentielt salg af koncernens aktiviteter drøftes. Drøftelserne finder sted med tre af de største aktionærer. /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere