Arbejde

tir, 21 feb 2023

Arbejdsmarkedet nægter at knække: Flere i arbejde i december

Antallet af danske lønmodtagere fortsætter med at stige Danmark bagud på faglært arbejdskraft (Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

Det danske arbejdsmarked blev helt til slutningen af 2022 ved med at få flere i arbejde. Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev der 1800 flere lønmodtagere i december.

Beskæftigelsen, der er det måske største lyspunkt i dansk økonomi, nægtede altså i 2022 at overgive sig til modstand fra inflation, krig i Ukraine eller pressede forbrugere. - En række faktorer har været afgørende, skriver Nykredits cheføkonom, Palle Sørensen i en analyse af, hvordan der kan blive ved med at være brug for flere hænder på arbejdsmarkedet. - En vigtig årsag er formentlig, at de danske eksportpriser er steget mere end importpriserne. De danske eksportvirksomheder har således overordnet haft god grund til at skrue op for produktionen. Det kræver flere hænder. - Samtidig blev propperne i den globale forsyningskæde færre. Og så kunne der produceres mere, når man ikke længere blev holdt tilbage af materialemangel. Med stigningen i december er der gennem 2022 kommet cirka 60.000 flere i beskæftigelse. Dermed fulgte året udviklingen de foregående år. De seneste tre år er der kommet cirka 175.000 flere i arbejde. Der er dog ifølge flere økonomer udsigt til hårdere tider i 2023. - 2022 blev som forventet et stærkt år for beskæftigelsen, og den gode udvikling er fortsat helt til årets slutning, skriver Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, i en skriftlig kommentar til tallene. - Når det så er sagt er det tydeligt, at væksten i beskæftigelsen næsten er stoppet efter de meget store stigninger i 2021 og første del af sidste år, og det afspejler sig også i dagens tal, som bare viser 700 flere job i den private sektor i december, en fremgang meget tæt på nul. Ud over de 700 job i den private sektor, steg antallet af offentligt ansatte med 800 i december. Siden udgangen af sidste år er den private beskæftigelse steget med omkring 52.000 personer, mens der er blevet cirka 8000 flere offentligt ansatte i 2022. Med stigningen i december var der i alt 2.973.100 lønmodtagere. Der har aldrig været flere i beskæftigelse ifølge Danmarks Statistik. Rekordernes tid kan dog snart være ovre. Las Olsen forventer ligesom flere andre økonomer, at beskæftigelsen vil falde lidt i 2023. - Vores forventning er, at beskæftigelsen kommer til at falde lidt her i 2023, skriver han. - Afmatningen tegner mild, og der er stadig mange ledige job til i hvert fald en del af dem, der mister jobbet i de virksomheder, der er ramt. /ritzau/

Andre læser også

WHO godkender mpox-vaccine til unge mellem 12 og 17 år Mpox-virus, der også er kendt som abekopper, giver typisk milde symptomer, men ... Læs mere
Interessen for boligkøb er på det højeste niveau siden 2022 Stabil inflation og lav ledighed har medvirket til en stigende interesse for bol... Læs mere
Kommuner må droppe kystbeskyttelse på grund af oversøgt støttepulje 11 ansøgere søgte støtte for over en milliard kroner til kystbeskyttelse, men... Læs mere
Forsvarsminister: Danmark skal satse mere på forsvarsindustrien Danmark skal være mindre afhængig af andre landes produktion af ammunition, si... Læs mere
DF vil have alle gymnasieelever på studietur til Auschwitz For at skabe et "opgør" mod antisemitisme i Danmark vil DF have gymnasieelever ... Læs mere