Detailbutikker

tir, 23 jan 2024

af Helle Larsen

Fra på torsdag bliver det billigere at spise sundt: Butikker sætter prisen ned på frugt og grønt

Coop365 (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)


Fra på torsdag bliver det billigere at lægge frugt og grønt i indkøbskurven, hvis du handler i 365discount. Og snart følger Lidl trop. Kæderne har for at fremme sundere kostvaner i Danmark sat et nyt tiltag i søen, som betyder, at momsen på frugt og grøntsager fjernes i begrænset periode. Det skriver Nordjyske. Butikskæder fjerner moms på frugt og grønt | Nordjyske.dk

Fra den 25. til 31. januar falder frugt og grønt derfor markant i pris hos 365discount, når varerne sælges uden 25 procent moms. Normalt bliver alle varer og tjenester, heriblandt frugt og grønt, pålagt moms.

Pris påvirker

Butikskæden, som er en del af Coop Danmark, forklarer i en pressemeddelelse, at tiltaget skal ses som en reaktion på den stigende inflation og dens indflydelse på forbrugernes tendens til at vælge sunde fødevarer fra.

- Ved skære momsen på frugt og grønt, selv for en kort periode, ønsker vi at demonstrere over for politikerne på Christiansborg, hvordan prisen påvirker forbrugernes valg, siger Michael Tilsted, kædedirektør for 365discount i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at stigende priser har ført til, at 48 procent af danskerne nu spiser mindre sundt.

For Plus-kunder

Ifølge Nordjyske har Lidl i en pressemeddelelse oplyst, at den har et lignende tiltag på vej i februar. I hele februar vil kæden fjerne et beløb svarende til momsen på frugt og grønt. Det bliver kædens Plus-kunder, som kommer til at nyde godt af det nye tiltag, som er en del af et større og længere fokus, der skal få kunderne til at træffe sundere valg.

Det er ikke første gang, at 365discount fjerner momsen fra frugt og grønt. Et tilsvarende initiativ i 2022 viste, at kæden oplevede en markant stigning i salget af frugt og grønt. Helt konkret blev der i den periode solgt 23 procent mere frugt og 44 procent mere grønt.

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere
Konservative : Danmark skal have en sproglov Forsker : Det vil ingen effekt have på det sprog vi snakker til dag Læs mere