Et stort svensk studie viser, at heste avlet til dressur oftere har problemer med bevægeapparatet end heste avlet til spring. Agria.dk

Et omfattende svensk studie baseret på forsikringsdata fra 15.619 varmblodsheste viser en tydelig forskel mellem heste avlet til dressur og spring. Blandt de dressurklassificerede heste havde 50,9 procent fået registreret en ortopædisk diagnose, mens det samme gjaldt 43,9 procent af de springklassificerede.

Forskerne kan ikke på baggrund af studiet fastslå, hvorfor forskellen eksisterer. Resultaterne kan til gengæld få betydning for den videre forskning i avl, træning og holdbarhed hos sportsheste.

Samlet havde omkring 44 procent af hestene i undersøgelsen på et tidspunkt fået registreret mindst én ortopædisk diagnose. Problemer i ben, ryg og halshvirvelsøjle var blandt de hyppigste forsikringssager.

Specialisering kan være en del af forklaringen

Undersøgelsen omfatter svenske varmblodsheste, SWB, født mellem 2010 og 2020 og forsikret hos Agria. Hestene blev blandt andet inddelt efter, om deres afstamning pegede mod dressur eller spring.

Ifølge forsker Sandra Bonow fra SLU viste analysen både forskelle mellem disciplinerne og mellem kønnene.

– Resultaterne viste, at dressurheste havde en større risiko for ortopædiske diagnoser sammenlignet med springheste. Vi fandt også, at hingste og vallakker var mere udsatte end hopper, og at heste, der havde deltaget i unghesteafprøvninger, oftere havde fået en ortopædisk diagnose end heste, der ikke havde deltaget, siger hun.

Forskerne peger på, at dressur- og springheste gennem årtier er blevet mere specialiserede med forskelle i blandt andet avlsmål, bevægelsesmønstre, eksteriør, temperament, træning og anvendelse.

Studiet dokumenterer dog ikke, om en eller flere af disse forskelle er årsagen til de forskellige niveauer af ortopædiske diagnoser.

Hingste og vallakker skiller sig ud

Køn var også forbundet med forskelle i undersøgelsen. Blandt hingste og vallakker havde 49,7 procent en ortopædisk diagnose, mens andelen blandt hopper var 45 procent.

Der blev desuden registreret diagnoser hos 49,9 procent af de heste, som havde deltaget i svenske unghesteafprøvninger. For heste uden deltagelse var andelen 44,9 procent.

Forskerne understreger, at resultatet kan have flere forklaringer. Heste, som deltager i unghesteafprøvninger, er en udvalgt gruppe og kan eksempelvis have et andet trænings- og aktivitetsniveau end øvrige heste.

Konkurrenceheste havde andre diagnoser

Studiet fandt ikke en statistisk signifikant forskel i den samlede risiko for ortopædiske diagnoser mellem heste med og uden konkurrenceresultater.

Der var til gengæld forskel på typen af diagnoser.

Konkurrencehestene havde oftere problemer relateret til ben, ryg eller halshvirvelsøjle. Heste uden konkurrenceresultater havde oftere udviklingsrelaterede problemer i ben og hove samt forfangenhed og neurologiske diagnoser.

Forskerne peger på, at en mulig forklaring kan være, at nogle helbredsproblemer har forhindret heste i overhovedet at nå frem til konkurrencebanerne.

Diagnoser registreres tidligere hos nyere årgange

Analysen viste samtidig, at heste fra nyere årgange fik deres første ortopædiske diagnose registreret tidligere i livet end heste fra ældre årgange.

Forskerne sammenlignede blandt andet heste født i 2010, 2015 og 2020. Studiet kan ikke fastslå årsagen til udviklingen, men resultatet giver ifølge forskerne anledning til fortsat at følge sportshestenes ortopædiske sundhed.

For avlere, ryttere og andre aktører omkring hestesporten kan den type data på længere sigt blive relevant i arbejdet med mere holdbare sportsheste.

– For hestesporten er holdbarhed mindst lige så vigtig som præstation. Jo mere viden vi får om, hvilke faktorer der hænger sammen med skader, desto bedre muligheder får både avlere, ryttere, trænere og dyrlæger for at arbejde forebyggende, siger Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.

Forsikringsdataene omfattede lidt over 900 forskellige ortopædiske diagnoser, som forskerne samlede i otte grupper. De 15.619 forsikrede heste svarede ifølge pressemeddelelsen til omkring 56 procent af de SWB-heste, der blev født i perioden.

Forskningsprojektet er finansieret gennem Stiftelsen Hästforskning. Agria bidrager ifølge pressemeddelelsen selv med midler til fonden gennem selskabets forskningsfond.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.