Topledere

man, 20 mar 2023

Erfaren indkøbsdirektør til Lemvigh-Müller

René Gotfredsen er ny indkøbsdirektør for stål hos Lemvigh-Müller og skal bl.a. være med til at styrke virksomhedens position som førende forretningspartner for stålforbrugende virksomheder i industri

Pressemeddelelse

20.3.2023 08:30:00 CET | Lemvigh-Müller A/S

Danmarks største stål- og teknikgrossist har ansat ny direktør til at stå i spidsen for virksomhedens stålindkøb.

Den 1. marts satte René Gotfredsen sig i stolen som Senior Director med ansvar for Lemvigh-Müllers stålindkøb. Han træder samtidig ind i virksomhedens chefgruppe.

Han kommer med lang erfaring indenfor strategisk indkøb, ledelse og organisationsudvikling.

Fra 2014-22 har han været Group Procurement Director for Hempel A/S, hvor han blandt andet har haft fokus på udvikling af strategisk indkøb, digitalisering og bæredygtighed. Før det har han været indkøbsansvarlig hos Flügger A/S, hvor han var fra 2010-14, samt Ambu A/S hvor han var ansat fra 2006-10.

Fokus på grøn agenda

Lemvigh-Müller, der arbejder dedikeret med den grønne agenda, har netop tilsluttet sig Science Based Targets-initiativet og skal dermed sætte klimamål og arbejde med at reducere CO2-udledninger – blandt andet fra virksomhedens indkøb af stålprodukter. Så også hos Lemvigh-Müller kommer René Godtfredsen til at have fokus på bæredygtighed.

”René skal være med til at videreudvikle strategien for Lemvigh-Müllers stålindkøb og yderligere styrke vores position som førende forretningspartner for stålforbrugende virksomheder i industrien og byggeriet”, siger Christian Herbert, CCO, Lemvigh-Müller.

Privat bor René Gotfredsen i Herlev og er far til tre voksne børn.

Andre læser også

Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardær Tom Hagen har siden 2020 været sigtet for at have dræbt sin hustru. Ifølge NR... Læs mere
18 lande sender opråb til Hamas for at få gidsler hjem fra Gaza Danmark og USA er blandt de lande, som har statsborgere, der holdes fanget af Ha... Læs mere
Anklagere vil droppe sag om korruption mod spansk førstedame Korruptionsanklager mod Begona Gomez har fået Spaniens premierminister til at o... Læs mere
Domstol ophæver voldtægtsdom mod filmproducent Harvey Weinstein Retssag mod filmproducent Harvey Weinstein var en af de mest profilerede sager u... Læs mere