Denne artikel indeholder affiliate links.
Jesper Buch er en dansk erhvervsperson og iværksætter, som er kendt for at have været medstifter af fastfoodapplikationen JUST EAT. Dertil er Jesper Buch også kendt for at være 'Løve' i underholdningsprogrammet Løvens Hule gennem flere sæsoner. I denne artikel kan du læse hvem Jesper Buch er.
Jesper Buch blev født d. 30. august 1975, og er opvokset i Vamdrup i Sydjylland. I sin opvækst har han gået på Skanderup Friskole. Efter folkeskolen drog Jesper Buch til Kolding hvor han gik på Kolding Købmandsskole og blev færdiguddannet i 1995. Efter sin afslutning på uddannelse tog Jesper Buch i militæret i fire år, hvor han endte som premierløjtnant.
Jesper Buch havde et kort forretningseventyr i Blokhus, hvor drømmen var at skabe sin egen natklub. Da han ikke var gammel nok til at have en spirituslicens indgik Jesper Buch at samarbejde med sin far. Ganske kort tid efter solgte Jesper Buch sin andel, og søgte derefter ind på Den Danske Eksportskole - i dag kendt som VIA University College. Uddannelsen var i øvrigt selvfinansieret, hvilket gjorde at Jesper Buch var motiveret. Kærligheden for natteliv og elektronisk musik har sidenhen holdt ved.
Fakta om Jesper Buch
Alder: 47 år. (1975)
Stilling: Angelinvestor
Uddannelse: Skanderup Friskole, Kolding Købmandsskole & Den Danske Eksportskole
Kendt for: Just-Eat & Løvens Hule
Ved slutningen af uddannelsen på Den Danske Eksportskole skulle Jesper Buch skrive sin afsluttende hovedopgave om en virksomhed som ønskede at penetrere det norske marked. I forbindelse med hovedopgaven fandt Jesper Buch ud af, at den danske ambassade i Norge søgte en trainee. Denne mulighed takkede han ja til, og var sikker på at det ville være godt for hans CV at han havde været hos udenrigsministeriet.
Efter at have blevet indlogeret i Oslo var der intet at finde i køleskabet, hvorfor han søgte en pizza. Dog var han på udebane, og vidste ikke hvor og hvordan han skulle bestille pizza. Der var heller ingen tilgængelige pizzeriaer på internettet. Det var netop i denne periode at idéen omkring JUST EAT blev til.
Det oprindelige Just-Eat logo
Jesper Buch var med til at starte JUST EAT
For at forstå historien omkring JUST EAT skal vi tilbage til år 2000. Det oprindelige koncept blev ikke udviklet af Jesper Buch – som mange tror – men af to separate grupper i Danmark samtidig. Den ene gruppe hed som vi kender det i dag Just-Eat og var ledet af Christian Frismodt, mens at Jesper Buchs projekt hed FoodZoom. Da de to iværksættere fandt ud af, at de i bund og grund havde gang i samme projekt besluttede de sig for at fusionere og samarbejde omkring Just-Eat.
Jesper Buch er citeret for at sige;
Hellere eje 25% af en succes, end at eje 100% af en fiasko
Jesper Buch
Just-Eat gik i luften i august 2001, og allerede i midten af 2002 havde Just-Eat havde holdet bag Just-Eat formået at nå et ordreniveau på omkring 200 ordre om dagen i over 100 forskellige danske postnumre. I 2004 var over 500 restauranter tilmeldte på Just-Eat.
I 2005 havde virksomheden rundet hele 750 restauranter i Danmark. Der var ni fuldtidsansatte og femten deltidsansatte. Dette beskriver hvor eksplosiv en vækst Just-Eat havde, og det var endda kun starten.
I 2005 blev alle selskabets aktionærer undtagen angelinvestoren Carsten Mikkelsen og Jesper Buch købt ud af en dansk rigmand fra Honkong. Samme år valgte Jesper Buch at starte forfra og gøre det hele igen, bare i England under just-eat.co.uk. Endvidere forsøgte han sig også i Island, Sverige og Irland. I dag har selskabet mere end 1000 ansatte.
I 2008 lurrede finanskrisen, og Jesper Buch solgte i denne periode sine aktier i Just-Eat til Index Ventures. I 2011 solgte Jesper Buch sine sidste aktier i Just-Eat. Senere hen er JUST EAT blevet solgt for intet mindre end 52 milliarder kroner, hvilket kunne have givet et større milliardafkast til Jesper Buch.
Jesper Buch er med i Løvens Hule
Udover at have sat sit navn fast i den danske erhvervsverden er Jesper Buch også blevet kendt hos den brede befolkning i Danmark. Dette skyldes, at Jesper Buch har optrådt som Løve i det populære Tv-program ‘Løvens Hule’ der gennem flere sæsoner har været populært hos DR.
Grundet salget af JUST EAT har Jesper Buch en stor kapital, og dette har gjort, at Jesper Buch i dag lever af at være angelinvestor. Dette er han bl.a. gennem ‘Løvens Hule’ hvor danske iværksættere kan deltage med det formål at en af ‘Løverne’ har lyst til at investere i deres virksomhed.
Jesper Buch har med sin deltagelse gennem flere sæsoner været kendetegnet ved at være den hårde ‘Løve’, som oftest er kold og kontant. Nogle mener sågar, at han er iværksætternes version af X-factor dommeren Thomas Blachman. Dette betyder ikke, at Jesper Buch ikke har hjertet med sig i programmet. Der er flere eksempler på, at Jesper Buch vælger at investere med hjertet.
I sin deltagelse har Jesper Buch investeret i en lang række virksomheder. Størstedelen af dem har været succesfulde, og derfor slår Jesper Buchs sig ofte fast flere gange i diverse medier som værende en succesfuld angelinvestor.
Hvis du i øvrigt søger investorer til din virksomhed, så har vi skrevet en artikel herunder.
Sådan tiltrækker du investorer til din virksomhed
https://erhvervsfronten.dk/tiltraek-investorer-til-din-virksomhed/
Jesper Buchs investeringer
Udover sine investeringer i Løvens Hule har Jesper Buch også investeret i mange andre startupvirksomheder. Nogle af dem mest indbringende investeringer er Autobutler, GoMore, Miinto og Shaping New Tomorrow.
Når Jesper Buch investerer er han ikke alene om det. At investere selv kan medføre en stor økonomisk risiko. Endvidere har Jesper Buch i flere sammenhænge også ytret, at han synes det sjovere at skabe succeser med andre, og at man ikke kan være god til alt alene. Derfor er Jesper Buch medejer af Guerrilla Capital ApS sammen med erhvervspersonerne Matias Møl Dalsgaard, Christian Legêne, Leif Nørgaard og Henrik N. Østergaard.
Guerrilla Capital består af tidligere iværksættere, som alle har skabt virksomheder med værdiansættelser på over 300 millioner kroner. Derfor er det nogle erfarne personer, som hjælper med erfaring, netværk og kapital med det formål at accelerere virksomheder.
Læs Jesper Buchs bøger
Jesper Buch har udgivet to bøger. De er begge blevet solgt i mange eksemplarer, og er interessante for dig der går op i iværksætteri og gode historier.
Kick-ass – fra kælder til milliard
Den ene hedder ‘Kick-ass’ og blev udgivet i 2012. Bogen beskriver livet som iværksætter og hvordan det gik fra kælder til milliard for Just-Eat. Bogen er skrevet af Mai Bakmand og Jesper Buch, og som læser får du en inspirerende historie om en god idé, der blev til en kæmpe succes.
Køb ‘Kick-ass’ af Jesper Buch her
All in – 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter
Den seneste bog af Jesper Buch er bogen ‘All-in’ som blev udgivet i 2018. I bogen kan du læse ti gode råd til fremtidens iværksættere, som kommer fra én af Danmarks mest succesfulde iværksættere. Denne bog er til dig der drømmer om at blive iværksætter eller som er iværksætter.
Hvor gammel er Jesper Buch?
Jesper Buch er 47 år gammel og er født d. 30. august 1975.
Hvor er Jesper Buch opvokset?
Jesper Buch er opvokset i Vamdrup, og har senere boet i Kolding.
Hvor rig er Jesper Buch?
Det er svært at komme med et estimat på, hvor rig Jesper Buch er. Dette skyldes, at Jesper Buch er medejer af flere virksomheder og investeringsselskaber.