Erhvervspersoner

man, 18 nov 2024

af Mikkel Preisler

Netcompany ansætter dansk topdiplomat

Blandt flere store job har Ulrik Vestergaard Knudsen været departementschef i Udenrigsministeriet. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Blandt flere store job har Ulrik Vestergaard Knudsen været departementschef i Udenrigsministeriet. (Arkivfoto).

Det danske it-selskab Netcompany ansætter den tidligere topembedsmand Ulrik Vestergaard Knudsen i rollen som Chief Corporate Affairs Officer. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Ulrik Vestergaard Knudsen kommer fra en stilling som vicegeneralsekretær i OECD, hvor han har været ansat siden 2019.

Den 55-årige diplomat har tidligere været departementschef i Udenrigsministeriet.

Netcompanys topchef André Rogaczewski mener, at ansættelsen af Ulrik Vestergaard Knudsen er et vigtigt skridt imod at Netcompany kan styrke Europas konkurrenceevne, selvstændighed og sammenhængskraft gennem ansvarlig digitalisering.

- Ulriks omfattende internationale erfaring, kombineret med hans personlige værdier og dedikation, gør ham til det perfekte match for Netcompany.

- Vi deler en fælles vision om et stærkt, moderne, bæredygtigt, demokratisk og digitaliseret Europa, hvor vi arbejder sammen for at gøre en forskel for hele regionen, siger Rogaczewski i pressemeddelelsen.

Ulrik Vestergaard Knudsen skal være chef for virksomhedsanliggender og kommunikation, og han indtræder i ledelsesgruppen lige under den øverste direktion.

Han ser frem til at tage sine erfaringer fra OECD med sig i sit nye job.

- Digitalisering har været et hovedfokus for mit arbejde i OECD, og jeg glæder mig til at arbejde helt konkret med og for de digitale løsninger, Europa har så hårdt brug for.

- Digitalisering er den afgørende nøgle for at få råd til at finansiere fremtidens budgetkrav fra demografiske, klimamæssige og sikkerhedspolitiske realiteter, siger Ulrik Vestergaard Knudsen i pressemeddelelsen.

Allerede som 37-årig blev Vestergaard Knudsen ambassadør, og i 2008 blev han udstationeret ved OECD og FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, i Paris.

Han har også været ministersekretær for Niels Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S) samt presse- og kontorchef under Per Stig Møller (K).

/ritzau/

Kilde:

Andre læser også

Skræmmende ord fra Musk: Det er en revolution Musk afviser kritik af hans arbejde for DOGE Læs mere
2026 GMC Sierra EV får nye varianter og lavere startpris GMC udvider sortimentet af sin elektriske pickup med nye varianter, lavere prise... Læs mere
Undersøgelse: tilliden til Tesla styrtdykker – To ud af tre amerikanere vil ikke eje en Tesla En ny måling viser, at hele 67 procent af amerikanerne ikke vil eje eller lease... Læs mere
Kong Charles rydder kortvarigt kalenderen op grund af kræft Kong Charles oplever mindre birkvinger med hans behandling : Kalender ryddes for... Læs mere
25 procent told rammer hele bilmarkedet: Her bygges bilerne 25 procents told på alle importerede biler til USA sender chokbølger gennem bi... Læs mere