Erhvervspolitik

tir, 06 feb 2024

Forberedende tilbud hjælper unge videre i uddannelse og job

71 procent af de elever, der har fuldført deres FGU-forløb, er begyndt på en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse fire måneder efter, viser rapporten. Billedet her er fra den forberedende grunduddannelse på Vestegnen i Hvidovre torsdag 27. april 2023. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix 71 procent af de elever, der har fuldført deres FGU-forløb, er begyndt på en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse fire måneder efter, viser rapporten. Billedet her er fra den forberedende grunduddannelse på Vestegnen i Hvidovre torsdag 27. april 2023. (Arkivfoto).

Størstedelen af de unge, der fuldfører deres forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer efterfølgende videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Sådan lyder det tirsdag i den sidste af i alt tre rapporter i Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram til FGU fire år inde i uddannelsens levetid.

FGU er for unge under 25 år, der har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at komme videre.

Det er den kommunale ungeindsats (KUI), der vurderer om en ung er i målgruppen for FGU. Vurderingen foretages af en kommunal vejleder i den unges bopælskommune.

71 procent af de elever, der har fuldført deres FGU-forløb, er begyndt på en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse fire måneder efter, viser rapporten.

Et år efter fuldført FGU gælder det for 64 procent af eleverne.

Der opstår altså noget frafald et år efter endt FGU. Her er særligt flere af de tidligere FGU-elever faldet fra deres uddannelse.

Omvendt stiger andelen af de tidligere FGU-elever i beskæftigelse i samme periode. Dermed ser det ifølge rapporten mest positivt ud for FGU-elevernes overgang til beskæftigelse.

Rapporten viser, at de elever, der ikke har fuldført FGU i mindre grad kommer videre i beskæftigelse eller ungdomsuddannelse sammenlignet med elever, der har fuldført.

- Den her undersøgelse bekræfter mig i, at FGU-skolerne rundt omkring i landet gør en kæmpe forskel for en masse unge, som ikke går den snorlige vej gennem uddannelsessystemet eller finder en plads i arbejdsmarkedet, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Han peger dog også på, at der fortsat er omkring 43.000 unge, der i dag ikke er i uddannelse og job.

- Derfor er jeg også glad for, at vi i efteråret sidste år indgik en aftale om at styrke FGU-institutionernes økonomi og forbedre uddannelsens rammer, siger han.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Moderaterne får påbud af Arbejdstilsynet efter dårligt miljø Et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne fører til, at partiet får et påbud af... Læs mere
Faldende inflation i eurozonen baner vej for ny rentesænkning Inflation i eurozonen har pil ned, og det skaber rum for flere rentenedsættelse... Læs mere
Lavere renteindtægter og millionforlig trækker Nordeas indtjening ned Nordeas indtægter fra renter er faldet en procent i tredje kvartal. Det samlede... Læs mere
Karantæneordning til rockere på førtidspension er aldrig blevet brugt En ifølge Ane Halsboe "fornuftig ordning" om karantæne til rockere på ydelse ... Læs mere