Erhvervspolitik

fre, 23 feb 2024

Orban: Ungarn og Sverige indgår aftale om forsvarsindustri

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson (th.), besøger fredag Ungarns premierminister, Viktor Orbán (tv.), i Budapest i håb om at fjerne den sidste forhindring for svenske Nato-medlemskab.
Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix Sveriges statsminister, Ulf Kristersson (th.), besøger fredag Ungarns premierminister, Viktor Orbán (tv.), i Budapest i håb om at fjerne den sidste forhindring for svenske Nato-medlemskab.

Ungarn og Sverige vil indgå en aftale om forsvarsindustri, siger Ungarns premierminister, Viktor Orbán, fredag til ungarsk radio.

Det fortæller han, inden den svenske statsminister, Ulf Kristersson, senere på dagen besøger Budapest, skriver nyhedsbureauet TT.

- Vi indgår en seriøs militær og militærindustriel aftale, siger Orban uden at fremlægge detaljer.

Det overordnende formål med besøget er omsider at sikre, at Ungarn ratificerer Sverige som nyt medlem af Nato. En godkendelse som Orban ad flere omgange har forhalet.

Det er nu forventningen, at det ungarske parlament i starten af næste uge som det sidste Nato-land accepterer Sverige i forsvarsalliancen.

Ungarn har været under stort pres fra Nato og EU, der ser klare antidemokratiske tendenser i landet.

Orban påpeger i interviewet til ungarsk radio, at de andre lande er nødt til at acceptere hinandens forskelligheder.

Han peger på, at Ungarn har kristne familieorienterede vurderinger, som adskiller sig fra Sveriges.

Og den uenighed gælder også om Ukraine, hvor Sverige ønsker mere krig, mens Ungarn går ind for fred, siger Orban.

- Men eftersom vi ikke skal indgå et ægteskab, men i en militæralliance, så vil vi kunne enes set ud fra fælles interesser, siger han.

De to regeringschefer vil senere fredag stillet op til et pressemøde.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Ligesom med TikTok fraråder Folketinget, at politikere og ansatte bruger ny kin... Læs mere
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde PostNord Danmarks brevmængder faldt med 44 procent i fjerde kvartal sammenligne... Læs mere
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Detailkæden Jysk vil åbne to butikker i den marokkanske kystby Casablanca til ... Læs mere
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Danmark fremrykker bidraget til palæstinensisk organisation og giver flere peng... Læs mere
Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere