Flere partier opfordrer regeringen til at vælge den højest foreslåede drivhusgasafgift for landbruget, efter at ekspertgruppen bag grøn skattereform onsdag præsenterede tre niveauer.
Det vil betyde en afgift på 750 kroner per ton udledt drivhusgas fra landbruget.
- Det er den eneste, der leverer den omstilling af landbruget, der er nødvendig, hvis vi skal nå klimamålene i 2030 og de videre frem mod et klimaneutralt samfund, siger Pelle Dragsted, politisk leder af Enhedslisten.
Ekspertgruppen foreslog også to lavere modeller på henholdsvis 375 kroner og 125 kroner effektivt.
Også De Radikale vil have det højeste afgiftsniveau.
Det skyldes blandt andet, at det vil være samme niveau, som industrien er pålagt, hvilket giver en ens klimabeskatning af det danske erhvervsliv.
- Vi synes, at modellen med 750 kroner i afgift ser rigtig god ud, fordi den giver en ensartethed over til niveauet til industrien, men også fordi det er den, der giver de største CO2-reduktioner, siger partiets klimaordfører Samira Nawa.
Det er også den vej, SF kigger.
Her lægges der også vægt på, at en afgift på 750 kroner vil give en ensartet beskatning af forurening, så der ikke er enkelte sektorer, der slipper billigere.
- Vi hælder mod model 1, fordi der er muligheden for at lave en ensartet CO2-afgift med andre steder i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr, politisk leder af SF.
- Landbruget skal også levere på klimaudfordringen. Det skal vi alle, og hvis ikke, vi sørger for, at den er ligestillet, risikerer vi, at nogen får en økonomisk forlomme.
Regeringen vil endnu ikke tage stilling til, hvilken model de foretrækker.
Det afviste økonomiminister Stephanie Lose (V) på et pressemøde efter ekspertgruppens anbefalinger.
Modellerne skal nu diskuteres i en grøn trepart med regeringen, landbruget og grønne organisationer, og først derefter vil regeringen spille ud.
- Jeg kan af gode grunde ikke sige, hvordan tidsplanen bliver, al den stund at treparten ikke er nået så langt i arbejde endnu, siger Stephanie Lose.
Kilde: /ritzau/
