52.346 danske vælgere stemte blankt ved søndagens valg til EU-Parlamentet.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Det svarer til 2,1 procent af de i alt 2,5 millioner afgivne stemmer.
Valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen kalder i et opslag på det sociale medie X antallet for en "Danmarksrekord".
Ved det forrige valg til EU-Parlamentet i 2019 stemte 32.516 vælgere blankt.
Søndag blev 5965 stemmer vurderet til at være ugyldig på anden måde. Det kan for eksempel være, hvis der er blevet tegnet eller skrevet på stemmesedlen.
Antallet af andre ugyldige stemmer lå i 2019 på 8658.
Valgdeltagelsen i Danmark lå i år på 58,2 procent mod 66,1 procent i 2019.
Det er uklart, hvorfor antallet af blanke stemmer er steget.
I år kunne vælgerne i modsætning til i 2019 ikke sætte kryds ved partiet Folkebevægelsen mod EU, der sidst fik 3,7 procent af stemmerne, hvilket ikke var nok til et mandat.
Der skal vælges i alt 15 danske mandater til EU-Parlamentet, som i alt får 720 medlemmer. Det står først endeligt klart, hvem de 15 bliver, når de personlige stemmetal bliver offentliggjort. Det ventes at ske mandag.
Alternativet er det eneste parti, som ikke har fået et mandat. 2,7 procent af vælgerne satte sit kryds ved partiet.
EU-parlamentsvalget 2024 var 10. gang, at danske vælgere har stemt til et EU-valg. Første gang var i 1979.
Med 17,4 procent af stemmerne blev SF Danmarks største parti ved søndagens valg. Det er nok til tre mandater.
Socialdemokratiet blev næststørst med 15,6 procent af stemmerne - efterfulgt af Venstre med 14,7 procent af stemmerne.
For Socialdemokratiet svarer det til tre mandater, mens Venstre får to.
Det tredje parti i SVM-regeringen, Moderaterne, fik 5,9 procent af stemmerne og et enkelt mandat.
Kilde: /ritzau/
