Finans

ons, 18 sep 2024

af Mikkel Preisler

Amerikansk centralbank sænker rente med halvt procentpoint

Den amerikanske centralbank (Fed) har for første gang i fire år sænket sin rente. (Arkivfoto).
Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix Den amerikanske centralbank (Fed) har for første gang i fire år sænket sin rente. (Arkivfoto).

Den amerikanske centralbank (Fed) sænker den ledende rente med 0,5 procentpoint.

Det fremgår af en udtalelse på bankens hjemmeside.

Renten er blevet sænket til et spænd mellem 4,75 og 5 procent. Spændet var tidligere på 5,25 procent til 5,50 procent.

Den amerikanske centralbank har besluttet at sænke sin rente efter to dages rentemøde. Det er første gang siden marts 2020, at den amerikanske rente er blevet sænket.

Selv om der er tale om den amerikanske rente, har det også betydning for dansk økonomi.

Det skriver Sune Malthe-Thaagaard, som er chefanalytiker i Totalkredit, i en skriftlig kommentar.

- Rentepolitikken i USA er afgørende for renteudviklingen globalt, og derfor påvirker den amerikanske rentenedsættelse her til aften også danske boligrenter. Det blev så den store af slagsen, og det er godt nyt for boligejerne, fordi det giver lavere renter på især de fastforrentede boliglån, men også F3- og F5-renten er påvirket af udviklingen i USA, skriver han.

Kristian Skriver, cheføkonom hos Dansk Erhverv, tolker rentemeddelelsen som, at banken letter lidt på bremsen.

- Rentenedsættelsen skal ikke ses, som om Fed trykker på speederen, så der kan komme mere fart på amerikansk økonomi. Det skal mere ses som om Fed letter lidt på bremsen. Selv om renten er sænket, er pengepolitikken stadig stram, lyder det i en kommentar.

Den amerikanske centralbanks fulde navn er The Federal Reserve. Den blev skabt i 1913 efter en række krak og kriser i det amerikanske banksystem.

Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

Beslutningen om hvorvidt renten skal sænkes afgøres af en komité. Alle medlemmer stemte for en rentenedsættelse, men et enkelt medlem ønskede en mindre rentenedsættelse på 0,25 procentpoint.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Grønland vil afvise Trump : Nok er nok Efter Trumps udmelding om at ville annektere Grønland har partileder fået nok Læs mere
Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere
Putin støtter våbenhvile : I teorien Vladimir Putin afviser ikke amerikansk udspil til en våbenhvile - men Putin har... Læs mere
Musk vil fyre op imod 20% af den amerikanske skattestyrelse DOGE ere nu nået til den amerikanske skattestyrelse og vil have arbejdsstyrke s... Læs mere