Finans

tir, 14 maj 2024

Danske Bank har slettet gæld for 99 procent af kunder i gældssag

Danske Bank meddelte i august 2022, at den ville stryge gælden for omkring 90.000 inkassokunder. Det skyldtes en række fejl i bankens inddrivelse af gæld. (Arkivfoto).
Tom Little/Reuters Danske Bank meddelte i august 2022, at den ville stryge gælden for omkring 90.000 inkassokunder. Det skyldtes en række fejl i bankens inddrivelse af gæld. (Arkivfoto).

Danske Bank har nu gennemført 99 procent af nulstillingen af gæld for omkring 90.000 kunder.

Det skriver banken i en pressemeddelelse.

Danske Bank meddelte i august 2022, at den ville stryge gælden for omkring 90.000 inkassokunder. Det skyldtes en række fejl i bankens inddrivelse af gæld.

Tirsdag lyder det fra Danske Bank, at den har udbetalt eller forsøgt at udbetale kompensation til over 85 procent af de kunder, som kan være blevet overopkrævet.

I den kommende tid vil Danske Bank begynde udbetalingen af kompensation til kunder, der kan være blevet overopkrævet i forbindelse med boliglån efter tvangsauktioner, komplekse sager om privat forbrugsgæld og virksomhedsgæld fra mindre virksomheder.

Efter denne fase vil næsten alle berørte kunder have modtaget kompensation, skriver Danske Bank. Dog betyder kompleksiteten i en række mindre kundegrupper, at arbejdet fortsætter ind i 2025.

Finanstilsynet har bedt om, at en uvildig undersøger følger Danske Banks arbejde med et løse problemerne i bankens gældsinddrivelse.

Den uvildige undersøgelse fortages af revisionsselskabet KPMG og advokatselskabet Poul Schmith, som også er kendt som Kammeradvokaten.

I en rapport fra undersøgerne vurderes det, at Danske Bank "med en høj grad af sandsynlighed" har fundet frem til de kunder, som har betalt for meget og derfor har ret til kompensation.

Desuden vurderes det, at banens model for kompensation i "langt hovedparten af sagerne" vil betyde, at kunderne får udbetalt en kompensation, som svarer til eller overstiger kundens tab.

Fejlene i Danske Banks inddrivelsessystem startede ifølge banken, da den i 2004 fik et nyt system til at behandle inkassosager. Det medførte, hvad banken kalder en række datafejl.

Fejlene medførte, at banken indkrævede gæld, der var forældet, og i nogle tilfælde mere gæld end de berørte kunder skyldte.

I årsregnskabet for 2022 hensatte Danske Bank yderligere 310 millioner kroner til sagen. De betød, at der på det tidspunkt var sat i alt 1,56 milliarder kroner til side i forbindelse med fejlene i inddrivelse.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere