Finans

fre, 19 apr 2024

af Mikkel Preisler

Efter lang periode med pil op står ledigheden nu i stampe

Fra januar 2023 til januar i år er beskæftigelsen steget med over 30.000 personer. Samtidig er ledigheden ifølge Star steget med knap 5500 personer. (Arkivfoto).
Mathias Eis/Ritzau Scanpix Fra januar 2023 til januar i år er beskæftigelsen steget med over 30.000 personer. Samtidig er ledigheden ifølge Star steget med knap 5500 personer. (Arkivfoto).

Køen af ledige ser hverken ud til at være blevet kortere eller længere i marts.

Den samlede ledighed er nemlig faldet med blot 48 personer fra februar til marts, når man korrigerer for sæsonudsving.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Ifølge tallene var der 86.476 fuldtidsledige i marts.

Ledigheden har ellers haft pil op i løbet af 2023 og starten af 2024. På 16 måneder er der kommet omkring 10.000 flere ledige, påpeger Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Stigningen har dog været ganske afdæmpet i sig selv, og der er fortsat få ledige i Danmark. Så stigningen det seneste halvandet år, med undtagelse af de seneste to måneder, har ikke sat store alarmklokker i gang, skriver han i en kommentar til tallene.

Derfor mener han, at det samlede indtryk af arbejdsmarkedet er "yderst fornuftigt", lyder det.

Beskæftigelsen er steget næsten hver måned siden 2021 og har slået rekord efter rekord.

I september 2023 var der for første gang over tre millioner personer i job, og i januar i år lød antallet på over 3.009.000 ifølge Danmarks Statistik.

Fra januar 2023 til januar i år er beskæftigelsen steget med over 30.000 personer. Samtidig er ledigheden ifølge Star steget med knap 5500 personer.

Ifølge Jeppe Juul Borre har den stigende beskæftigelse været med til at holde ledigheden i snor.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere