Flere danskere går efter lønforhøjelse: Andelen stiger markant

Flere danskere ser ud til at rette blikket mod lønnen det kommende år. 39 procent svarer i en ny undersøgelse fra PwC, at de i høj eller meget høj grad vil bede om lønforhøjelse inden for de næste 12 måneder.

Året før var den tilsvarende andel 30 procent.

Udviklingen kommer samtidig med, at løn placerer sig øverst blandt danskernes vigtigste forhold på arbejdspladsen. Halvdelen af de danske deltagere har løn blandt deres tre vigtigste jobparametre.

Herefter følger et positivt arbejdsmiljø og gode relationer, som 47 procent peger på, mens 38 procent fremhæver en håndterbar arbejdsbyrde og balance mellem arbejds- og privatliv.

Leveomkostninger sætter spor i arbejdslivet

De økonomiske vilkår uden for arbejdspladsen ser samtidig ud til at påvirke mange medarbejdere.

48 procent svarer, at leveomkostningerne i nogen eller høj grad har påvirket deres arbejde gennem de seneste 12 måneder. 34 procent angiver, at de aktuelle leveomkostninger har medført et øget stressniveau.

Ifølge Annette Jensen, partner og ansvarlig for HR i PwC-consulting, peger undersøgelsen på, at økonomien får større betydning for medarbejdernes overvejelser.

”Undersøgelsen indikerer, at de aktuelle leveomkostninger spiller en større rolle i danskernes arbejdsliv. Det kommende år kan vi forvente at se en udvikling, hvor flere vil have fokus på deres økonomiske vilkår og vil overveje at bede om lønforhøjelse sammenlignet med sidste år, hvor vi så en mere tilbageholdende tilgang,” siger hun.

Flere føler sig sikre på jobbet

Samtidig med de større lønforventninger er danskernes vurdering af deres egen jobsikkerhed blevet mere positiv.

70 procent svarer, at de er meget eller yderst sikre på deres jobsikkerhed de kommende 12 måneder. I 2025 var andelen 65 procent.

Undersøgelsen peger også på en positiv oplevelse af kunstig intelligens blandt en del af de danskere, der allerede bruger teknologien på jobbet.

Blandt personer, der har anvendt AI i deres arbejde inden for de seneste 12 måneder, svarer 37 procent, at teknologien har bidraget positivt til deres jobsikkerhed. 34 procent svarer, at brugen af AI i en vis grad har ført til en lønstigning.

Tallene bygger på deltagernes egne vurderinger og dokumenterer dermed ikke i sig selv, at AI er årsagen til ændringerne.

Annette Jensen vurderer på baggrund af undersøgelsen, at AI har fået en større rolle i arbejdslivet.

”Vi ser en tendens, hvor mange af dem, der har integreret AI i deres arbejdsliv, høster betydelige fordele fra teknologien, både med hensyn til forbedring af specifikke arbejdsopgaver og de overordnede betingelser for deres arbejde,” siger hun.

Økonomien bekymrer mere end AI

Selv om AI fylder i debatten om fremtidens arbejdsmarked, er det økonomisk uro, som flest af de adspurgte ser som en risiko for deres jobsikkerhed.

38 procent betegner økonomisk volatilitet som en moderat eller stor trussel. Bekymringen for, at AI vil overtage flere arbejdsopgaver, følger lige efter med 36 procent, mens 33 procent peger på geopolitiske konflikter.

Samtidig er flere positive end negative over for AI’s langsigtede betydning for deres arbejde. 39 procent er positive over for teknologiens langsigtede effekt på deres job, mens 15 procent forholder sig negativt.

Det fremgår af PwC’s Workforce Hopes and Fears Survey 2026, som samlet bygger på svar fra 49.364 personer i 48 lande. Deltagerne er enten i arbejde eller aktive på arbejdsmarkedet, og undersøgelsen blev gennemført fra maj til juni 2026.

Den danske del af undersøgelsen omfatter 437 personer.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.