Finans

tir, 26 mar 2024

Mærsk har chartret containerskibet bag brokollaps i Baltimore

Scott Key Bridge kollapsede på stedet, da containerskibet Dali ramte det tirsdag morgen dansk tid.
Harford County Md Fire/Reuters Scott Key Bridge kollapsede på stedet, da containerskibet Dali ramte det tirsdag morgen dansk tid.

Mærsk har chartret det containerskib, der tirsdag morgen er sejlet ind i Francis Scott Key Bridge i Baltimore, som efterfølgende kollapsede.

Det bekræfter Mærsk i en skriftlig kommentar.

- Vi er forfærdede over, hvad der er sket i Baltimore, og vores tanker går til alle de påvirkede, skriver selskabet.

- Vi kan bekræfte, at containerskibet "Dali", styret af charterskibs-selskabet Synergy Group, er chartret tidsbegrænset af Mærsk og er lastet med Mærsk-kunders last.

Skibet er ejet af firmaet Grace Ocean Private, mens Synergy Marine Group står for driften af selskabet.

At Mærsk har chartret skibet betyder, at det er den danske virksomheds gods om bord, men at det ikke er selskabets skib eller personale.

Skibet var på vej ud af havnen i Baltimore med kurs mod Colombo i Sri Lanka, da det pludselig ændrede bane og sejlede ind i broen.

Videooptagelser fra stedet viser, hvordan den store bro hurtigt kollapsede og faldt i vandet i floden Patapsco.

Mærsk har endnu ingen kommentarer, fortæller virksomheden til Ritzau.

Der kan være flere tilskadekomne efter ulykken.

Redningsmandskab leder efter op til 20 mennesker, som er faldet i vandet. Det oplyser byens brandvæsen til det amerikanske medie CNN.

Brandvæsnet samarbejder med kystvagten i Baltimore og et hold dykkere om redningsaktionen.

Skibets eget mandskab er uskadt.

- Al mandskab, inklusiv de to kaptajner, er i god behold. Der er ingen meldinger om sårede. Der er heller ikke forurening, skriver Synergy Marine Group til B.T.

Mærsk oplyser, at de følger undersøgelserne foretaget af myndighederne og Synergy.

Det er endnu for tidligt i forløbet til at konkludere, hvordan et erstatningsansvar kan forme sig.

Det siger Lars Jensen, der er shippinganalytiker og stifter af rådgivningsfirmaet Vespucci.

Kontrakterne er ofte forskellige.

- Der findes alle mulige konstellationer, i forhold til hvem der er ansvarlig for hvad. Det kan man ikke svare på, medmindre man kender den konkrete aftale, siger han.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere