Finans

tir, 03 okt 2023

Sådan er det gået dansk e-handel i første halve år af 2023

Online payment

Gæsteindlæg skrevet af
Annemette Lucas
MCB


Dansk Erhverv offentliggjorde for nylig deres seneste e-handelsanalyse. Den rummer et overblik over det første halve år af 2023 og dermed indsigter ift. omsætning, forbrugsmønstre og forventninger til den kommende tid.

Særligt én ting står klart - dampen er gået en smule af den danske e-handel. Det er forventeligt, men alligevel noget, der gør ondt på e-handlerne, ikke mindst fordi udgifterne går i den stik modsatte retning.

Går det virkelig så dårligt med den danske e-handel?

Der har været et fald i den danske e-handel, hvilket kan skyldes de stigende omkostninger i samfundet generelt. Alligevel er det en ærgerlig udvikling, da de mange e-handlere som alle andre danskere oplever stigende udgifter og dermed lige nu et særligt behov for en øget omsætning.

Det er dog vigtigt at bemærke, at dette fald kun ses, når der sammenlignes med Corona-år, som udgjorde rekordår inden for e-handel. Sammenligner vi det første halve år af 2023 med et ‘normalt’ år som 2019, er tallet faktisk steget markant med hele 27%.

Det viser tydeligt, at den danske forbruger ikke har vendt ryggen til de online butikker, men at økonomien i stedet presses andre steder fra. Noget, der også bakkes op ad en af de mange undersøgelser, som netop viser, at et flertal af danskerne forventer at skrue op for deres e-handel i de kommende 12 måneder.

Det kan skyldes, at vi er flere, der forventer, at vi har nået toppen for både inflation og renter, og derfor er det nu muligt at se frem mod en stigning i privatforbruget igen. Det tyder altså på, at væksten snart vil vende.

Og for dig som e-handler betyder det, at du bør kigge ind i eventuelle forbedringer af din webshop, så den er klar til at modtage de mange handlende.

Din webshop er dit udstillingsvindue, og derfor skal det virke professionelt. Det skal være intuitivt at finde rundt, og det skal være let at foretage et køb. Du skal samtidig have de integrationer, der letter din hverdag, når vi kigger ind i en travl fremtid, og du skal udnytte alle dine marketing-muligheder, hvorfor dit datalag skal give dig værdifulde indsigter. Alt det er noget, som MCB kan hjælpe med.

Vi betaler i højere grad med mobilen

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men mobilen er nu officielt forbrugernes foretrukne købsredskab. Hele 44% af alle køb foretages i dag på en smartphone. Og samtidig er betaling via apps steget med 7 procentpoint siden det første halve år af 2022. Derudover foretages 62% af de online varesøgninger nu på enten en smartphone eller tablet. Det er en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med sidste år.

Det stemmer godt overens med de tre centrale årsager til online handel; bekvemmelighed, udvalg og pris. For lige netop bekvemmeligheden er i højsæde fra din smartphone. Uanset hvor du befinder dig, hvad tid på døgnet det er, og hvad du er i gang med, så kan du søge produkter frem og handle fra din smartphone.

Aldrig har det været lettere at swipe diverse ting direkte hjem til døren eller nærmeste pakkeshop.Selv-hentede pakker i pakkeshops forbliver nemlig den mest anvendte leveringsform.

Helt op imod 85% undersøger hovedsageligt varen på nettet, før de beslutter sig for at købe. Og der er derfor som e-handler god grund til at håbe på en stigende kundeskare. 27% af alle online køb foretages nemlig i netbutikker, hvor forbrugerne ikke tidligere har handlet. Det fortæller, at særligt dine marketingstrategier skal være grundige.

Søgemaskiner leder nemlig oftest vejen til nye netbutikker. De er den hyppigste vej til nye netbutikker for alle befolkningsgrupper, dog i lavere grad for unge. Sociale medier og omgangskreds supplerer i høj grad denne gruppe.

Andre læser også

Minister vil med nyt forbud beskytte Limfjordens hummere Fiskeri efter hummere skal være mere skånsomt, mener minister, der foreslår n... Læs mere
Danmark vil sende officer til amerikansk stillehavsflåde Regeringen ønsker, at Danmark er til stede i Stillehavet, hvis man i fremtiden ... Læs mere
Læger og jordemødre går solo i fremtidige overenskomstforhandlinger Akademikerne, der repræsenterer 75.000 medlemmer, har meldt sig ud af Forhandli... Læs mere
Regeringen ændrer ikke på udskældt 7-trinsskala Tirsdag har regeringen præsenteret et uddannelsesudspil med hævede karakterkra... Læs mere
Regeringen vil forkorte professionsuddannelser med tre måneder Med reform af professions- og erhvervsrettede uddannelser vil regeringen investe... Læs mere