Kunne den offentlige vilde begejstring for kunstig intelligens få nogle virksomheder til at komme med oppustede påstande om deres brug af AI eller hvad teknologien kan levere?
Det kan være en farlig leg, advarer formanden for Securities and Exchange Commission i USA ifølge CNN. Børsnoterede virksomheder, der fejlagtigt eller uærligt fremmer deres brug af kunstig intelligens, løber risikoen for at deltage i "AI-vask", som kan skade investorer og overtræde amerikanske værdipapirlove, sagde SEC-formand Gary Gensler i en tale tirsdag.
“Gang på gang har vi set, at når ny teknologi kommer frem, kan det skabe optimisme blandt investorer såvel som falske påstande,” fortalte Gensler et publikum på Yale Law School. “Hvis en virksomhed henter penge fra offentligheden, så skal den være ærlig om sin brug af AI og forbundne risici.”
Virksomheder bør melde ærligt ud
Fremfor at afsløre disse risici ved at bruge "standardsprog" om AI, mener Gensler at ledere bør overveje om kunstig intelligens spiller en betydelig rolle i virksomhedens forretning, inklusiv dens interne drifter, og skabe specifikke oplysninger der taler om disse risici.
De bør heller ikke lyve om, hvorvidt de bruger en AI-model eller hvordan de bruger AI i specifikke applikationer, tilføjede Gensler. Genslers advarsler omkring AI-vask underbygger en sitrende bevægelse blandt føderale instanser, der fokuserer på behovet for at understrege at mange af USA’s eksisterende love allerede gælder for kunstig intelligens, selvom de fleste politiske eksperter har kaldt på nye regulativer for teknologien. Federal Trade Commission (FTC) har eksempelvis udstedt adskillige advarsler om hvorledes kunstig intelligens har potentiale til at ”booste” svindel og bedrag, men også at FTC er klar til at anvende USA’s forbrugerbeskyttelseslov og konkurrencelovgivning til at skærme imod nogle AI-relaterede skader.
”Vores personale har konsekvent sagt, at vores myndighed over uretfærdige og vildledende praksisser gælder, vores borgerretslove, retfærdig kredit, Equal Credit Opportunity Act, disse gælder,” fortalte FTC Kommissær Alvaro Bedoya til House sidste år. ”Der er lov, og virksomheder bliver nød til at overholde den.”
Ligesom dette har SEC rigelig autoritet til at efterforske enkelte finansielle forbrydelser knyttet til AI. Et af disse ville være bevidst brug af AI til at hjælpe med værdipapirsvindel, fortsatte Gensler tirsdag. SEC kunne målrette dem, der implementerer AI på måder, der skaber hensynsløs eller vidende ligegyldighed for investorer, udtaler Gensler. Han udtalte ligeledes, at SEC også kunne efterforske dem, der placerer falske ordrer i strid med værdipapirloven eller investeringsrådgivere, som prioriterer deres egne interesser frem for deres klienters.