Gaza

tor, 04 apr 2024

Israel i højt beredskab efter trussel: Kampenheder får ikke fri

Israelske soldater ses her i forbindelse med det fortsatte angreb i Gaza. (Arkivfoto).
Dylan Martinez/Reuters Israelske soldater ses her i forbindelse med det fortsatte angreb i Gaza. (Arkivfoto).

Der er en række tegn på forhøjet beredskab i Israel efter iranske trusler.

Blandt andet stopper Israel på grund af sikkerhedssituationen midlertidigt med at give kampenheder fri til at tage hjem.

Det oplyser den israelske hær, IDF, torsdag i en meddelelse ifølge det israelske medie The Times of Israel.

Det vides ikke, om meldingen har forbindelse til et angreb mandag i Syrien, hvor to brigadegeneraler og fem andre medlemmer af Irans Revolutionsgarde ifølge iranske statsmedier blev dræbt.

Men Iran har lovet gengæld for angrebet, som Israel i vide kredse menes at stå bag. Israel har hverken be- eller afkræftet, at landet står bag.

Onsdag aften udtalte israelsk militær, at reservister var blevet mobiliseret til det israelske luftforsvar.

Torsdag lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra IDF:

- I overensstemmelse med vurderingen af situationen er det blevet besluttet, at tjenestefrihed midlertidigt sættes på pause for alle IDF-kampenheder.

- IDF er i krig, og udstationeringen af styrker er under fortsat evaluering på grund af behovene.

Vidner og borgere i den israelske by Tel Aviv siger til Reuters, at der er udfald i GPS-tjenester, hvilket kan være en foranstaltning for at afværge missiler.

Både præsident Ebrahim Raisi og ayatollah Ali Khamenei har lovet, at der vil komme gengæld for angrebet i Syrien.

Khamenei har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at Israel "vil blive straffet af vores modige mænd".

- Vi vil få dem til at fortryde denne og andre forbrydelser, sagde han.

Angrebet ramte et kompleks af diplomatiske bygninger tilhørende Iran i den syriske hovedstad, Damaskus.

Også den libanesiske shiamilits Hizbollah, som er allieret med Iran og palæstinensiske Hamas, har advaret Israel om, at angrebet vil få konsekvenser.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Afløser for kommunal socialdemokratisk stemmesluger er fundet Karsten Thomsen er mandag blevet udpeget som Birgit S. Hansens afløser som Fred... Læs mere
Stigende fragtrater får Mærsk til at løfte forventninger Mærsk opjusterer og regner nu med et driftsresultat på op mod 39 milliarder kr... Læs mere
Ny strategi skal lokke flere turister til Danmark Dansk turisme skal omsætte for 200 milliarder kroner i 2030. Det er et mål i r... Læs mere
Ministerium får skarp kritik for tilsyn med landbruget I alt to ministerier får kritik for tilsyn med landbrugets udledning af kvælst... Læs mere