Gaza

tor, 11 apr 2024

Medier: Israels top var udvidende om angreb på Hamas-leders børn

Den smadrede bil i Gaza, hvor tre børn til Hamas-lederen Ismail Haniyeh befandt sig onsdag, De blev dræbt ved et israelske luftangreb. Også fire børnebørn blev dræbt ved angrebet ifølge Hamas.
-/Ritzau Scanpix Den smadrede bil i Gaza, hvor tre børn til Hamas-lederen Ismail Haniyeh befandt sig onsdag, De blev dræbt ved et israelske luftangreb. Også fire børnebørn blev dræbt ved angrebet ifølge Hamas.

Hverken Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, andre politiske ledere eller topofficerer var orienteret, da den israelske hær onsdag i Gaza dræbte tre sønner og formentlig flere børnebørn til Hamas' øverste leder, Ismail Haniyeh.

Det rapporterer israelske medier torsdag.

Drabene kan komplicere forhandlingerne om en våbenhvile i Gaza og frigivelse af israelske gidsler.

Nyhedsbureauet Walla citerer israelske embedsfolk for at sige, at hverken Netanyahu eller forsvarsminister Yoav Gallant på forhånd var orienteret om angrebet.

De samme kilder siger, at Amor, Mohammad og Hazem Haniyeh var mål, fordi de var kæmpende i Hamas, og ikke fordi de var sønner af den palæstinensiske bevægelses leder.

Ifølge Haniyeh blev hans tre børn og fire børnebørn dræbt ved et luftangreb, da de ville besøge familiemedlemmer i forbindelse med fejringen af den muslimske højtid eid i det nordlige Gaza i Shati-lejren.

Haniyeh selv bor i golfstaten Qatar.

Israels militær ønsker ikke at kommentere oplysningerne, og premierministerens kontor er tavs om sagen.

Derimod kan Netanyahus kontor fortælle, at Hamas bliver ved med at løbe fra en aftale om en mulig våbenhvile i Gaza.

- Der er et meget rimeligt tilbud på bordet, og Hamas bliver ved med at bevæge sig væk, siger premierministerens talsmand, David Mencer.

Han beklager sig samtidig over det internationale pres, der er på Israel og siger, at det "hjælper Hamas".

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere