Netanyahu i klemme mellem jødiske traditioner og krigens realiteter

Mens krigen i Gaza fortsat koster soldater livet og tømmer det israelske samfund for ressourcer og tålmodighed, ulmer en intern konflikt, som potentielt kan få hans regering til at falde:

Skal ultraortodokse jødiske mænd tvinges i værnepligt?

Et privilegie med rødder i nationens fødsel

Da Israel blev grundlagt for 80 år siden, indgik landets første premierminister David Ben Gurion et kompromis med de ultraortodokse ledere: Et lille antal yeshiva-studerende skulle fritages for militærtjeneste for at vie sig fuldt til Torah-studier.

I dag er dette antal vokset til cirka 66.000. De ultraortodokse udgør omkring 13% af befolkningen, og deres politiske indflydelse er betragtelig.

Denne historiske undtagelse er blevet en kilde til stigende frustration blandt den sekulære befolkning, ikke mindst under den nu 20 måneder lange krig i Gaza, hvor 870 israelske soldater har mistet livet.

Mange reservister er blevet kaldt ind igen og igen, hvilket har forstærket følelsen af ubalance i byrdefordelingen.

Højesterets krav og politisk pression

I et dramatisk retsligt opgør pålagde Højesteret sidste år staten at begynde indkaldelsen af ultraortodokse til militærtjeneste.

Men resultatet har været til at overse: ud af 12.000 udsendte indkaldelser er det kun blevet til få dusin indtrædelser.

Netanyahu har gentagne gange lovet sine ultraortodokse regeringspartnere at beskytte deres interesser, men hans eget parti, Likud, er ikke enstemmigt.

Flere medlemmer ønsker en mere retfærdig løsning, og oppositionen lurer i kulissen med planer om at udnytte splittelsen til at vælte regeringen.

En folkesjælskamp i en skæbnetid

Det handler ikke kun om politik, men om Israels sjæl. De ultraortodokse ser deres religiøse praksis som et bidrag til samfundet gennem bøn og studier.

Mange frygter, at tjeneste i militæret vil underminere deres trosudøvelse og identitet.
Omvendt ser mange sekulære israelere den manglende deltagelse som en uretfærdighed – en slags national “sæbeboble“, der ikke holder i krigens brutale realiteter.

Afstemninger med vidtrækkende konsekvenser

I denne uge ventes parlamentet at tage hul på første afstemning om et lovforslag, der potentielt kan udløse valg, hvis det vedtages i tre omgange.

Hvis blot én af afstemningerne falder, kan oppositionen ikke forsøge at opløse Knesset i seks måneder.

Hvis det hele går igennem, står Israel foran et valg inden for tre til seks måneder.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.