Krimi

lør, 18 maj 2024

af Mikkel Preisler

Kærlighedsjagt på internettet koster danskerne millioner

Langt færre sager om kærlighedssvindel på nettet blev registreret sidste år, men beløbene er blevet større i gennemsnit, viser ny opgørelse. (Arkivfoto).
ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Langt færre sager om kærlighedssvindel på nettet blev registreret sidste år, men beløbene er blevet større i gennemsnit, viser ny opgørelse. (Arkivfoto).

Jagten på kærlighed kan ende med at blive en dyr affære, hvis man ender i hænderne på en svindler. Dog ser det nu ud til at ske for langt færre.

En ny opgørelse fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark viser, at der sidste år blev registreret 490 sager om såkaldt kærlighedssvindel.

Det er mere end en halvering på et år.

- Det er positivt, at der er registreret færre sager, men det er til gengæld trist, at nogle stadig lykkes med at frastjæle danskerne så mange penge, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

I 2022 slap de kriminelle afsted med næsten 22 millioner kroner. I 2023 endte beløbet på 17 millioner kroner.

Denne form for svindel er betegnet ved, at de kriminelle bruger falske profiler på eksempelvis datingsider eller sociale medier.

Her lader de som om, at de søger kærlighed eller venskab, men i virkeligheden er de ude efter penge.

Organisationen understreger, at der kan være et stort mørketal på området, da mange ofre holder deres tab hemmelige.

Selv om antallet af sager af faldet markant, ser det ud til, at den kriminelle i gennemsnit formår at svindle sig til højere beløb hos det enkelte offer.

Hos Finans Danmark har man ikke som sådan oplevet, at en ny fremgangsmetode er forklaringen. Men kreativitet har hele tiden været til stede, siger Michael Busk-Jepsen.

- Og så er det ganske muligt, at nogle af de kriminelle er blevet bedre til at overtale deres ofre og dermed også bedre til at overtale dem til at overføre større beløb.

I mange af sagerne ser man ifølge Finans Danmark, at der bliver brugt lang tid på at opbygge en relation til offeret.

- Det er ikke alle mennesker, der har gode intentioner, selvom man selv har. Og det kan sagtens være svindel, selv om det virker troværdigt og ægte. Så pas på, især hvis der pludselig optræder et ønske om penge i dialogen, lyder det fra digitaliseringsdirektøren.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere
Konservative : Danmark skal have en sproglov Forsker : Det vil ingen effekt have på det sprog vi snakker til dag Læs mere