Krimi

man, 24 jun 2024

Minister varsler snarlige initiativer til bekæmpelse af antisemitisme

Politiet er konstant til stede ved den jødiske synagoge i Krystalgade i København.
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix Politiet er konstant til stede ved den jødiske synagoge i Krystalgade i København.

Regeringen vil trække en tydeligere streg i sandet over for antisemitiske hændelser i form af eksempelvis trusler, chikane og had.

Inden sommer ventes der derfor at lande en aftale, som skal bekæmpe antisemitisme. Det bekræfter justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig kommentar.

- Det er alt for ofte, at vi kan læse om chikane og trusler mod jøder eller hagekors malet på døre eller på gader. Jøder i Danmark skal kunne leve deres liv i tryghed, siger han til Ritzau.

Han kalder det for "fuldstændig uacceptabelt, at situationen i Mellemøsten skaber utryghed blandt jøder i Danmark". Og han håber på en "bred politisk aftale inden sommer".

Derfor har han haft samtaler med Folketingets partier i april og juni. Det betyder, at der kan lande en aftale inden længe.

Han kan dog ikke på nuværende tidspunkt sige, hvilke initiativer partierne overvejer.

- Vi ser bredt på blandt andet muligheden for at sætte ind med mere oplysning samt flere undervisningsmaterialer og -aktiviteter.

- I den anden ende af spektret ser vi på behovet for at styrke politiets indsats på området og en styrkelse af det strafferetlige værn mod hadforbrydelser med blandt andet et antisemitisk motiv, siger han.

Organisationen Det Jødiske Samfund står til at modtage 5,6 millioner kroner til for eksempel at ansætte vagter ved jødiske institutioner.

Tidligere har Det Jødiske Samfund fortalt, at organisationen har set en stor stigning i indberetninger om antisemitiske hændelser efter Hamas-angrebet i Israel 7. oktober sidste år.

Eksempelvis modtog organisationen 80 indberetninger mellem den 7. oktober og den 7. november om antisemitiske hændelser.

Til sammenligning modtog man 30 indberetninger i årets første ni måneder.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere