Syv ud af ti bandedømte er ikkevestlige – Konservative kræver opgør med konventioner

Tallet vækker både politisk forargelse og krav om handling.

»Det er et forfærdeligt højt tal,« siger Frederik Bloch Münster, udlændinge- og integrationsordfører for De Konservative. »Hvis de er udlændinge, skal de udvises. Og hvis de har dobbelt statsborgerskab, skal vi kunne fratage det.«

Ifølge Rigsadvokaten og Danmarks Statistik gælder tallene domme efter straffelovens § 81a, også kaldet bandeparagraffen. Af de 215 dømte siden 2018 er 117 efterkommere fra ikkevestlige lande, 36 indvandrere og 54 etnisk danske. Seks personer er uoplyst.

Fire lande går især igen: Libanon, Somalia, Tyrkiet og Irak.

Ekspert: Et mønster i hele Vesten

Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fonden kalder udviklingen velkendt.

»Det her mønster ser vi i hele den vestlige verden. Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne – især i de alvorlige sager om vold og voldtægt.«

Han peger på, at forskellen ikke kun kan forklares med sociale forhold.

»Der er også kulturelle og værdimæssige faktorer, som kan spille ind,« siger han.

Konventioner står i vejen

Til trods for de mange domme har ingen endnu fået frataget deres danske statsborgerskab som følge af bandekriminalitet. Det skyldes den internationale statsborgerretskonvention, som Danmark er bundet af. Den tillader kun fratagelse, hvis statsborgerskabet er opnået ved svig – eller hvis personen har skadet landets vitale interesser.

Det frustrerer De Konservative.

»Lige nu beskytter vi de kriminelle mere end deres ofre,« siger Frederik Bloch Münster. »Det skal vi lave om.«

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) erklærer sig enig i, at tallene er alarmerende – og vil nu “udfordre rammerne af konventionerne indefra”.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.