Krimi

fre, 30 aug 2024

Wammen er tavs om trecifret millionbeløb til at styrke PET

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil ikke uddybe, hvad et trecifret millionbeløb til Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal bruges på.
Emil Helms/Ritzau Scanpix Finansminister Nicolai Wammen (S) vil ikke uddybe, hvad et trecifret millionbeløb til Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal bruges på.

Der er millioner på vej til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Regeringen vil i sit forslag til finansloven for 2025 afsætte i alt godt 790 millioner kroner fra 2025 til 2027 til at "sikre en markant styrkelse" af efterretningstjenesten. Det fremgår af udspillet.

Og pengene må siges at være en markant styrkelse. PET havde i 2023 en samlet bevilling på omkring 1,1 milliard kroner.

Men hvad de nye millioner skal bruges på, vil finansminister Nicolai Wammen (S) ikke svare på.

Han bekræfter på pressemødet, hvor regeringen præsenterer sit finanslovsforslag, at regeringen "opprioriterer" bevillingen til PET.

- Det er grundlæggende til at beskytte Danmark bedst muligt. Jeg kommer ikke til at gå nærmere ind i det i dag, siger Nicolai Wammen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere