Kultur

tir, 16 apr 2024

Kulturminister: For tidligt at tale om genopbygning af Børsen

Tirsdagen igennem har der været brand i Børsen i København. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Tirsdagen igennem har der været brand i Børsen i København. (Arkivfoto).

Det er endnu for tidligt at tale om en eventuel genopbygning af Børsen, som står i flammer.

Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til Ritzau.

Hans mavefornemmelse siger ham, at det ville være rigtigt at få bygget den op igen, men det skal ikke tolkes som en officiel regeringsholdning endnu:

- Det er alt for tidligt for mig at sige noget begavet om. Flammerne er stadig i gang med at rasere bygningen, siger han.

Ministeren henviser desuden til, at bygningen ejes af Dansk Erhverv. Organisationen har kontor i bygningen.

- Jeg kan ikke forestille mig, at Børsen ikke ligger der, hvor den altid har ligget, siger Jakob Engel-Schmidt.

- Når du spørger, om den skal genopbygges og hvordan, er jeg nødt til at sige, at det er for tidligt at svare på, siger han.

Ministeren er chokeret over de hændelser, der har fundet sted. Børsen er, siger han, et vartegn for hele København og indeholder utallige kulturskatte.

Derfor har ministeren også været i dialog med Statens Museum for Kunst, som vil opbevare kunstværker og andet, der er blevet reddet ud af Børsen.

Blandt andet er et af Skagen-maleren P.S. Krøyers mest kendte værker blevet reddet ud.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Vistisen i debat med von der Leyen: Jeg vil fyre dig som den første ID-gruppen ønsker at fyre 10.000 "EU-bureaukrater". Von der Leyen står først ... Læs mere
GPS-forstyrrelser fører til aflyste fly mellem Finland og Estland Finnair vil ikke flyve til byen Tartu i Estland i maj. Manipulation af GPS-signa... Læs mere
Hamas får tilbud om 40 dages våbenhvile mod frigivelse af gidsler Britisk udenrigsminister løfter sløret for mulig aftale mellem Israel og Hamas... Læs mere
Verdensstjernen Billie Eilish kommer til Danmark i 2025 Billie Eilish udgiver nyt album 17. maj. I 2025 spiller hun to koncerter i Royal... Læs mere
Tommy Ahlers afløser Connie Hedegaard som formand for tænketank Den grønne tænketank Concito får ny formand efter otte år med Connie Hedegaa... Læs mere