Landbrug

fre, 13 sep 2024

Igen i år er kornhøsten under gennemsnittet

Der høstes hvede på en mark ved Lellinge tæt på Køge. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Der høstes hvede på en mark ved Lellinge tæt på Køge. (Arkivfoto).

Mange landmænd har ikke høstet lige så meget korn, som de plejer.

Det skriver Jyllands-Posten, der har talt med en række af de største grovvareselskaber i landet.

Både hos Danish Agro og DLG vurderer man, at høsten ender et sted i omegnen af 7,5 millioner ton.

Det er omkring 1,8 millioner ton mindre end det gennemsnitlige niveau på 9,3 millioner ton.

Det er hovedsageligt voldsomme og omskiftelige vejrforhold, der får skylden for, at høstudbyttet ligesom sidste år skuffer.

Den megen nedbør sidste efterår gav vanskelige vilkår på de marker, der allerede var tilsået og for de planteavlere, der skulle så nye afgrøder i foråret.

Og efter en tørkeperiode i forsommeren kom vandet igen og generede mange steder, da kortnet skulle høstes.

- Vi ser år for år, at klimaet får en større og større indflydelse på høsten, som svinger helt vildt.

- I løbet af de seneste seks år har vi oplevet at have alt fra en tørkehøst over en rekordstor høst til en meget våd og lille høst - og alt derimellem, siger DLG's vicekoncerndirektør for afgrøder, Mogens Frederiksen, til Jyllands-Posten.

Det ringe høstudbytte falder sammen med, at landmændene har haft øgede udgifter til at få høstet kornene.

De våde marker har betydet, at mange har måttet investere i bælter til både traktorer og mejetærskere for at undgå at sidde fast.

De 1,8 tons korn, der mangler i høstudbyttet, svarer til manglende indtægter på i alt 2,7 milliarder kroner.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere
Myndighed skal lave liste over atleter for at forebygge matchfixing En ny bekendtgørelse udmønter dele af en politisk aftale fra 2022 om styrket i... Læs mere
Søren Gade: Mette Frederiksen bliver ved magten Venstre-nestoren Søren Gade tror ikke på, at hans eget parti kan vinde magten ... Læs mere